Tuesday, May 19, 2009

Fremfør beviset

I forbindelse med udstillingen ”Os Dem Demos” arranger Gåafstand 3 ture, der tager udgangspunkt i anti-terrorpakkerne og forholdet til den dømmende, lovgivende og udøvende magt. Vi vil forholde os konkret til anti-terrorpakkerne og magtens instanser, ved at befinde os i det offentlige rum, -synlige, -sårbare og spørgende. Vi ønsker at stille spørgsmål ved de konsekvenser lovgivningen har for vores handlerum og retssikkerhed som borgere og kunstnere.

På den tredje tur gik vi mellem domstolene i København. Sammen med dagens vært juristen Thomas Bugge stillede vi spørgsmålet: I hvor høj domstolene har en selvstændig rolle og hvordan fungerer magtens tredeling i Danmark historisk og i dag?


Ved Byretten gennemgik vi definitionen af terror. Definitionen er på flere områder uklar, hvilket kan medføre vilkårlighed og mulighed for politisk misbrug.

Der er med terrorpakkerne blev givet mulighed for telelogning, snifferprogrammer, hemmelige ransagninger mv der alle griber ind i privatlivets fred. Disse er underlagt domstolskontrol. Men en opgørelse fra 2006 viser at ud af 3572 anmosdninger har domstolen efterkommet 3477. Det betyder at politiet får ok fra domstolene i 97,9 procent af tilfældene.

Samtidigt må man konkludere at de øgede beføjelser til politi og PET, som var begrundet i anti-terror, bruges i vidt omfang til ikke terror relaterede sager.

Ved landsretten diskuterede vi bl.a. udlændinges status i relation til terrorlovgivningen. En af ændringerne giver lette adgangen til at kunne udvise personer af landet uden domstolsprøvelse. Det kan ske ved at PET indstiller til justitsministeren at en person skal udvises hvorefter justitsministeren retter en indstilling til integrationsministeren, der træffer afgørelse.

Tunesersagen er et eksempel, hvor der ikke præsenteres nogle beviser. PET vælger at hemmeligholde deres beviser for "at beskytte deres kilder og samarbejdspartere". Det er altså blevet muligt i Danmark at fratage folk deres grundlæggende rettigheder og frihed uden at skulle fremføre beviset -såkaldt hemmelig retspleje.


Ved Højesteret diskuterede vi domstolenes rolle og retssikkerhed mere generelt. De øgede beføjelser til indgreb i den enkeltes privatliv synes ikke at blive dæmmet op af domstolene. Balancen mellem den enkeltes frihed og statens muligheder for at kontrollere og straffe er rykket.
Med uklare og omfattende terrordefinitioner kan fredelig civil ulydighed omfattes af terrorparagrafferne og dermed begrænse mulighederne for at handle politisk til skade for demokratiet.

Foto: Mette Thagaard