Monday, November 22, 2010

Byvardring i Albertslund 1968 og 2010

Vores tur til Albertslund den 1 oktober 2010 tog udgangspunkt i byvandringen, som metode og undersøgelsesform af urbane strukturer og nye byer. Denne tur var også gåafstands 5 års tur, og måske en manifestation af at det forsat er relevant at gå, gennem byen, i samtale, af stier, igennem nabolag, på tværs af græsplæner, over murene, gennem tunneler og se op og ned på hvad der er og ikke er.

Turen blev guidet af Ydre Nørrebro Kultur Bureau og bl.a. fortalt af Finn, Kirsten og Ninna. I 1968 foretog en række kunstnere såkaldte dérives i de nybyggede områder i Albertslund. Sammen med nogle af kunstnerne fra dengang gik vi turen igen.




Vi starter på torvet i Albertslund. Hvor Finn Thybo Andersen præsenterer os for fotodokumentation fra 68-turen af en bydel der på det tidspunkt var sprit ny.



Når man ankommer med S-toget går man ned i byen, og derefter bevæger man sig rundt via stier og tunneller, i et lavt byggeri hovedsageligt bestående af rækkehuse i et og 2 plan.

"I den såkaldte Fingerplan fra 1947, forestået af arkitekten Peter Bredsdorff, søgte man at lægge retningslinjer for Københavns udbygning langs fem udløbere (fingre) fra bymidten. Albertslund på Roskildefingeren fik sin dispositionsplan i 1957; bebyggelsen syd for jernbanen blev opført 1963-66 efter planer af Peter Bredsdorff og Knud Svensson og fik stor betydning for lignende byggerier i danske byer. Gadenettet er retvinklet, den kørende og gående trafik er adskilt, og den varierede tæt-lave boligbebyggelse af overvejende små gårdhuse er udformet som et alternativ til højhus- og parcelhusbyggeriet. " (Den Store Danske)



Denne mangel på horisontlinie gør at man godt kan føle sig lidt desorienteret og miste retningssansen.



Her ses en af kanalerne, som er baseret på opsamlet regnvand.

Albertslund er bygget op som en haveby, inspireret af den engelske bevægelse Garden city movement som blev dannet i 1898. Hvor intentionen er at ha et afbalanceret forhold mellem bo-områder, industri og landområder.



Her er nogle af rækkehusene langs kanalen. Hvis man kigger nærmere på det næste billede, kan man se ændringer i husenes overfladestruktur.



Husene er belagt med eternit, hvor det ser ud til at der senere er blevet lagt træ brædder hen over, måske er pladerne ved at erodere, de grønne svampedannelser tyder på det.



En række af etage-husene er allerede blevet renoveret. Denne bebyggelse er iblandt dem. Det har dog haft en kæmpe effekt på huslejen som har udsigt til at stige op imod 50 %. Fra at være forholdsvise billige boliger , er huslejen på feks en 3 værelses, 90 kvm2 lejlighed oppe i over 10.000 kr. efter endt huslejestigninger.



Langs kanalen og etagebyggerierne, ligger et lille supermarked og en kinesisk restaurant.



De eneste "mødesteder" vi har set uden for bymidten.



Vi forsætter langs kanalen, som også ledte os ud af bo-området og ind i et lille vildnis.



Her ses bakken som oprindelig blev skabt ud af den overskydende jord fra den udgravede by.



Fra det grønne areal bevæger vi os ind mod gårdhusområdet.



Det modulære system som Albertslund er bygget på viser sig her. Egentlig mimer det et parcelhus-område ganske meget, men i stedet for at være enkeltstående huse på egne grunde, mødes disse huse, ikke i lige rækker, men forskudt, så det bliver skabt et indre rum imellem dem.



Gårdhusene, har hver et privat område, en lille gårdhave afskærmet af et træhegn, hvor indgangen i huset vender ud mod gaden. Her er det muligt at få et smugkig ned i haverne fra en græsforhøjning.



Fra denne side er det muligt at se ned til heste, geder og kaniner. På en flot efterårsdag som denne ser Albertslund eksemplarisk ud. Hvis man ser bort fra slidte huse og de forholdsvis mennesketomme stier.



Hvilke muligheder rummer Albertslund er det stadigvæk et alternativ til et byliv med alt for høje huspriser? Eller stiger priserne også her i takt med renoveringer af et byggeri som i sit udgangspunkt ikke er konstrueret af bæredygtige og holdbare materialer.
Hvordan står det til med socialiteten her, måske er Albertslund stadigvæk et eksperiment som skal prøves af?

Saturday, November 20, 2010

Djursholm – a suburb utopia

Meeting-point: Djursholms Ösby. (Stockholm, Sweden)
Date and time: Monday, November 01, 2010

Point of departure for this trip was to take a look at the richest and most expensive residential areas in Stockholm. Without prior knowledge we will move trough Djursholm, and imagine the possibility this place holds if we redefined the subtext and basics of the place. We will look to space, ownership, property structure, ways of living, architecture and who has the possibility to live in this place. We come as observers and invite everyone to take part in a redefinition of what this place could be.


What we, as walkers, immediately noticed upon arrival at Djursholms Ösby station, was the lack of or poor quality side walks. In a way already an indication on the lack of public life in the area.


The American urbanist Jane Jacobs springs to mind with her analysis of side walks as having an important function for the community in terms of safety and human contact. What makes a side walk work well in these terms is they should be under supervision of stay-at-home residents and business owners and it must enjoys fairly continuous usage. It should also have a clear demarcation between public and private, and thus not be something just for you and your neighbour.


Neither of these things were the case. Frequent signs about neighbour watch, and alarm companies were indicators that people didn’t feel too safe. But maybe more noticeable was that the place was completely empty of people. At 3-5 Friday afternoon we hardly meet anyone to talk to in the streets. Had this been a wealthy neighbourhood in Copenhagen there would have been underpaid Philippine and Thai maids walking kids in prams. Here nothing.


Well we did meet one woman tending her garden, she told us of cultural thing in things in the area; A house by the architect Gunnar Asplund (Villa Snellman, 1917-18) seen above and one villa with a ceiling painted by Carl Larsson. Originally Djursholm was built as a garden city with winding roads. It's reputation also comes from round 1900-20 when artists, writers and cultural personas lived here. It's an old story how art can make an area exclusive. But it seems to us that today this place is in dire need of support.


Seeing the low quality of public fittings and furniture, we imagine a new public foundation being created much like the first Danish ; ”Ad Usus Publicos” (For public use or benefit). That fund supported artists and cultural figures in doing their art but also funded other things of public interests like the making of side walks. The residents of Djursholm who are some of the richest in Sweden could of course pay for this themselves.


The lack of use of this place which undeniably has lots of spatial qualities,and “par excellence” a lot of space per resident, makes us think of how we can maximize the use of this. Apple trees with unpicked apples all over points to abundance of resources, but also lead us to think of the principle of Crop Rotation. “the system of varying successive crops in a definite order on the same ground, esp. to avoid depleting the soil”


In Spatial Terms that would mean time-share and we would then propose a daily rotation of people from a poor neighbourhood in Stockholm, that also holds more people out of work would come in the morning and live in Djurholm during the day to bring life and safety to the area. This is also feasible because public transport to Djursholm is fairly good.


One more note on apples; In older times in France they had mobile distilleries moving between all the smaller villages. When it came to a village everyone came with their apples and Calvados was made and distributed. We know there are issues with home-brew in Sweden, but now the idea is out; the communal spirit of Djursholm could come alive again.

Monday, November 01, 2010

Djursholm –en forstadsutopi

Mødested: Djursholms Ösby. (Stockholm, Sverige)
Tid: Fredag den 5. november kl 14.30

Udgangspunktet for turen er at kigge på en af Stockholms rigest og dyrest bo-områder. Uden speciel forhåndsviden vil vi bevæge os gennem Djursholm, og forestille os hvilke muligheder denne forstadsstruktur kan indeholde hvis vi omformulere stedets grundlag. Vi vil kigge på: Offentlige rum, ejendomsforhold, boformer, arkitektur og de økonomiske forudsætninger for a bo i området. Vi kommer til Djursholm som opservanter og inviterer alle til at tage del i en genfortælling af hvad dette sted kunne være.

Vel mødt!

Friday, October 01, 2010

Byvandring i Albertslund 1968 & 2010



Gåafstand i samarbejde med Ydre Nørrebro Kultur Bureau præsenterer stolt en gåtur i Albertslund 42 år senere. I 1968 foretog en række kunstnere såkaldte dérives i de nybyggede områder i Albertslund. Sammen med nogle af kunstnerne fra dengang vil vi gå turen igen og diskutere hvad tiden gør ved byen og om drømmene om forstadslivet stadigt stråler.

Tid: Fredag den 1. oktober kl 15.30 (og ca 2 timer frem).
Mødested: Albertslund Station.
Turen arrangeres i samarbejde med Akademisk Arkitektforening på arkitekturens dag.

Saturday, June 05, 2010

Udgrænset - Velfærdsinstitutioner i Bispebjerg og NV


Bispebjerg Hospital er indviet i 1913. Det er tegnet af Martin Nyrup, der også var arkitekten bag Københavns Rådhus.


Stilen er skønvirke med stor vægt på det bygningsmæssige håndværk og detaljer i udførelsen.


Hospitalet første del består af en hovedbygning og 6 pavilioner. Anlægget er symmetrisk og i en skala, der gør rummene intime og imødekommende. lys, luft og natur skulle bidage til helbredelsen.

Det omkringliggende haveanlæg, er tæt integreret med hospitalet. Oprindeligt var der frugttræer og urtehaver imellem bygningerne så man var delvist selvforsynende.


Senere tilbygninger til hospitalet, var af gradvist ringere kvalitet. Fra bygning L (1956-63)...


...til psykiatrisk skadestue der oprindeligt er opført i 1968, som decideret discount byggeri.


Havearkitekt C. Th. Sørensen tegnede flere parker og de fleste af gårdanlæggende i de nye ejendomme og sociale boligbyggerier i NV og Bispebjerg.


Han siger ”At de fleste af de haveanlæg anlagt i forbindelse med etagehuse er anlagt som fine haver med græsplæner, træer og blomster, men uden mulighed for at børnene kan boltre sig”. En praksis han gjorde op med.


Flere af boligerne har rigtig høj kvalitet også æstetisk, som dette -hvor C. TH. også har tegnet gårdanlæget.


I 1920’erne var boligsituationen desperat i København, hvilket medførte at Københavns Kommune bl.a. byggede tre etageejendomme på Tomsgårdsvej. Lejlighederne var små, 1-2 værelses uden bad og varmt vand.

I 1980’erne blev det praksis i distrikt psykiatrien at sende psykisk syge tilbage i egne boliger, mange blev henvist af Københavns Kommune til de små et værelseslejligheder i de kommunale ejendomme på Tomsgårdsvej.

Københavns Kommune solgte i 1994 sine 20.000 lejligheder.
Kommunen har henvisningsret til en 1/3 af boligerne i de almennyttige byggerier, bl.a. boliger fra Foreningen Socialt Boligbyggeri i Bispeparken.


På Tomsgårdsvej 17-19 udleverer københavns kommune lægeordineret heroin. Beslutningen om at placere centret her er bl.a. begrundet med at "en stor del af patienterne har bopæl i København NV-området". Hvilket til dels er en konsekvens af boligpolitikken.

En anden begundelse for placeringen er at "lejemålet på Tomsgårdsvej er ledigt og kan lejes til en konkurrencedygtig pris". Relationen mellem institutionen og dens udformning og arkitektur er fraværende.


På grunden ved siden af opføres nu et nyt bibliotek, der var kompensation for placeringen af Ungdomshuset på Dortheavej.

Wednesday, May 26, 2010

Udgrænset -Velfærdsgeografi i NV/ Bispebjerg

På denne tur vil vi se på velfærdsinstitutioners arkitektur og deres placering i byen. Hvordan installeres lighed i bybilledet? fordeles institutionerne retfærdigt rent geografisk? Vi vil gå fra Bispebjerg Hospital og kommer forbi nogle af de kommunale institutioner, som er blevet placeret i området for nyligt.
Mødested: Bispebjerg S-togstation på Tagensvej.
Mødetid: Lørdag den 5.juni kl 10, vi slutter ved Nørrebro station kl ca 12.00

Turen er en del af "Vi jubler ikke - en status over nationen".
Se flyer nedenfor (klik for stort format)

Tuesday, May 19, 2009

Fremfør beviset

I forbindelse med udstillingen ”Os Dem Demos” arranger Gåafstand 3 ture, der tager udgangspunkt i anti-terrorpakkerne og forholdet til den dømmende, lovgivende og udøvende magt. Vi vil forholde os konkret til anti-terrorpakkerne og magtens instanser, ved at befinde os i det offentlige rum, -synlige, -sårbare og spørgende. Vi ønsker at stille spørgsmål ved de konsekvenser lovgivningen har for vores handlerum og retssikkerhed som borgere og kunstnere.

På den tredje tur gik vi mellem domstolene i København. Sammen med dagens vært juristen Thomas Bugge stillede vi spørgsmålet: I hvor høj domstolene har en selvstændig rolle og hvordan fungerer magtens tredeling i Danmark historisk og i dag?


Ved Byretten gennemgik vi definitionen af terror. Definitionen er på flere områder uklar, hvilket kan medføre vilkårlighed og mulighed for politisk misbrug.

Der er med terrorpakkerne blev givet mulighed for telelogning, snifferprogrammer, hemmelige ransagninger mv der alle griber ind i privatlivets fred. Disse er underlagt domstolskontrol. Men en opgørelse fra 2006 viser at ud af 3572 anmosdninger har domstolen efterkommet 3477. Det betyder at politiet får ok fra domstolene i 97,9 procent af tilfældene.

Samtidigt må man konkludere at de øgede beføjelser til politi og PET, som var begrundet i anti-terror, bruges i vidt omfang til ikke terror relaterede sager.

Ved landsretten diskuterede vi bl.a. udlændinges status i relation til terrorlovgivningen. En af ændringerne giver lette adgangen til at kunne udvise personer af landet uden domstolsprøvelse. Det kan ske ved at PET indstiller til justitsministeren at en person skal udvises hvorefter justitsministeren retter en indstilling til integrationsministeren, der træffer afgørelse.

Tunesersagen er et eksempel, hvor der ikke præsenteres nogle beviser. PET vælger at hemmeligholde deres beviser for "at beskytte deres kilder og samarbejdspartere". Det er altså blevet muligt i Danmark at fratage folk deres grundlæggende rettigheder og frihed uden at skulle fremføre beviset -såkaldt hemmelig retspleje.


Ved Højesteret diskuterede vi domstolenes rolle og retssikkerhed mere generelt. De øgede beføjelser til indgreb i den enkeltes privatliv synes ikke at blive dæmmet op af domstolene. Balancen mellem den enkeltes frihed og statens muligheder for at kontrollere og straffe er rykket.
Med uklare og omfattende terrordefinitioner kan fredelig civil ulydighed omfattes af terrorparagrafferne og dermed begrænse mulighederne for at handle politisk til skade for demokratiet.

Foto: Mette Thagaard

Monday, February 23, 2009

Efterretninger

I forbindelse med udstillingen ”Os Dem Demos” arranger Gåafstand 3 ture, der tager udgangspunkt i anti-terrorpakkerne og forholdet til den dømmende, lovgivende og udøvende magt. Vi vil forholde os konkret til anti-terrorpakkerne og magtens instanser, ved at befinde os i det offentlige rum, -synlige, -sårbare og spørgende. Vi ønsker at stille spørgsmål ved de konsekvenser lovgivningen har for vores handlerum og retssikkerhed som borgere og kunstnere.

Efterretninger
Den anden gåtur til Os Dem Demos tager udgangspunkt i Københavns gader hvor kamera overvågningen allerede foregår. Vi vil tage udgangspunkt i overvågningskulturen som både konkret og den forestillede overvågning og hvordan det påvirker vores handlerum. Vi foreslår deltagerne at gå med en 'klap for øjet', som en metafor for kameraets enøjethed, men som også synliggør os som mistænkelige karakterer i gadebilledet. Birgitte Kofoed Olsen, jurist og vicedirektør ved institut for menneskerettigheder var vores guide.

Turen er dokumenteret som lyd og kan downloades her.
(1 time 06 minutter, 79 MB)
. I lydmontagen finder du et væld af information om overvågning.
Du kan også høre et interview vi gav til en temaudsendelse om overvågning på P1 her.


Turen startede på Strøget. I forbindelse med den planlagte opsætningen af 200 kameraer på strøget og i centrum af København udtaler Vicepolitiinspektør Michael Agerbæk: "Det er en helt ny verden for Københavns Politi, og det her er blot de første skridt. Hvor det ender, er ikke til at sige."


Birgitte Kofoed Olsen fortæller om omfanget af videoovervågning i Danmark; 300.000 overvågningskameraer er i brug i dag og sikkerhedsbranchen sætter nu 50.000 kameraer op om året.


I 2007 skete der ændring af TV overvågningsloven. Butikker, banker og diskoteker må nu overvåge facaden samt op til 10-15 meter væk, hvilket på gågaden svarer til hele gaden og alle der færdes der.


Landsretten: Hvis politi og PET skal have data om hvem vi har talt, mailet ellers smsset med, så kræver det en retskendelse. Men mht hvor vi flyver hen, hvad vi låner på biblioteket og indholdet af de fleste offentlige registre kan PET få oplysninger uden dommerkendelse.


Datatilsynet er den myndighed der tilser at persondataloven overholdes. Tilsynet er også klageinstans. Før skulle videoovervågning godkendes af datatilsynet. Det skal det ikke længere.


Nørreport; perronerne er overvågede, det samme med s-togene. Kameraerne på stationen er koblet til en overvågningscentral i Esbjerg.

Turen blev gået søndag den 15. februar med start fra Københavns rådhus.

Thursday, February 19, 2009

Anti-terrorens arkitektur

I forbindelse med udstillingen ”Os Dem Demos” arranger Gåafstand 3 ture, der tager udgangspunkt i anti-terrorpakkerne og forholdet til den dømmende, lovgivende og udøvende magt. Vi vil forholde os konkret til anti-terrorpakkerne og magtens instanser, ved at befinde os i det offentlige rum, -synlige, -sårbare og spørgende. Vi ønsker at stille spørgsmål ved de konsekvenser lovgivningen har for vores handlerum og retssikkerhed som borgere og kunstnere.

Anti-terrorens arkitektur
På den første tur, der foregik i bus, har vi kigget på de administrative instanser, som indgår i udøvelsen af anti-terror lovgivningen. Det være sig; Udlændingeservice, Politi, PET og andre instanser, der er pålagt at udmønte anti-terrorpakkerne. Omkring 50 personer deltog i turen. Arkitekt Merete Ahnfeldt-Mollerup var guide sammen med Nis Rømer.


Christiansborg var udgangspunkt for busturen. Som reaktion på 9/11, vedtog et flertal i folketinget i 2002 anti-terrorpakken og lavede siden en række tilføjelser til loven i 2006. Terrorpakkerne gav udvidede beføjelser til især PET og Politi, men betød samtidigt indskrænkning af en række civile rettigheder for den enkelte borger.
Arkitektonisk var Christiansborg allerede da den blev bygget utidssvarende. Snarere end at udtrykke den ny tids folkestyre afspejler arkitekturen enevælden og monarkiet, som man netop med demokratiets indførelse ønskede at bryde med.


Højesteret. Mest bemærkelsesværdigt er det at magtens tredeling i adskillelsen mellem den lovgivende, dømmende og udgivende magt her er ophævet arkitektonisk. Højesteret er fysisk bygget sammen med Christiansborg. Der findes i Danmark yderligere ikke nogen forfatningsdomstol. Domstolene har dermed kun begrænset mulighed for at kontrollere love og lovgiverne og sikre borgernes rettigheder.


Østre landsret blev oprindeligt bygget som operahus og først i 1919 ombygget til retssal. Fighters+Lovers blev idømt 6 måneders fængsel ved landsretten for at støtte FARC og PLFP, sagen er nu anket til højesteret.


Kasteller er tilholdssted for Forsvarets Efterretningstjeneste.
Forsvarslovens § 17, stk. 1 nr. 1 lyder som følger: ”Under krig eller andre ekstraordinære forhold kan forsvarsministeren uden retskendelse træffe foranstaltninger som omhandlet i grundlovens § 72 over for telefonsamtaler, postforsendelser og anden kommunikation” Forsvarsloven tillader med andre ord, at forsvarsministeren i ”krig eller andre ekstraordinære forhold” i hemmelighed kan iværksætte overvågning og aflytning af landets borgere.


Terrorhegnet i Nordhavnen er opsat efter det forestillede ændrede trusselsbillede post 9/11. Hegnet strækker sig endeløst og lukker næsten hele området af for offentligheden. Trusselsvurderingerne bag er hemmelige og kan derfor ikke anfægtes offentligt.


USAs ambassade er et af de steder hvor anti-terroren får sit mest direkte arkitektoniske udtryk. Oprindeligt et sted hvor man ville promoverer åbenhed og frihed, nu er der anti-terror blomsterkummer, hegn og overvågning. Grim, men sikker som en stor tysk avis skrev om den nye amerikanske ambassade i Berlin.


Efter en korruptionsskandale blev flygtningestyrelsen med Orwellsk newspeak omdøbt til Udlændingeservice. PET kan uden retsindblanding sammen med serviceorganet administrativt afvise ansøgere, de mistænker for terror. Arkitektonisk springer spejlglasset i øjnene sammen med overvågningskameraer på facaden. Væggene er, forlyder det, så hvide på grund af grafitti og følgende gentagne overmalninger. Historisk var dette et af de fattige områder i København.


Hullet asfalt og byggeri af begrænset kvalitet præger området ved Glasvej. Den såkaldte Glasvejssag resulterede i domme for at planlægge terror på hhv 7 og 12 års fængsel ved retten i Glostrup i oktober 2008. Sagen er anket til Landsretten.


Terrorens og anti-terrorens normalisering ses afspejlet i det byggede miljø. PET ligger i et villakvarter.


Til forveksling ligner PETs hovedkvarter hovedsædet for en computervirksomhed. Middelmådig mainstream arkitektur muligvis med lidt højere persienne frekvens.


Vi serverede rullepølse og snaps på gæsteparkeringspladsen.


Politiet mødte senere talstærkt op til frokosten og registrerede alle deltagere uden at der dog forelå noget lovbrud.


Politigården var sidste stop på turen. Den er opført i nyklassicistisk stil af arkitekten Hack Kampmanm, Aage Rafn og andre -et fint udtryk for magtens arkitektur, der står ved hvad den er.

Turen blev foretaget i bus lørdag den 14. februar 2009.
Synspunkterne i denne blog er alene udtryk for Gåafstands holdning.