Fremfør beviset

I forbindelse med udstillingen ”Os Dem Demos” arranger Gåafstand 3 ture, der tager udgangspunkt i anti-terrorpakkerne og forholdet til den dømmende, lovgivende og udøvende magt. Vi vil forholde os konkret til anti-terrorpakkerne og magtens instanser, ved at befinde os i det offentlige rum, -synlige, -sårbare og spørgende. Vi ønsker at stille spørgsmål ved de konsekvenser lovgivningen har for vores handlerum og retssikkerhed som borgere og kunstnere.

På den tredje tur gik vi mellem domstolene i København. Sammen med dagens vært juristen Thomas Bugge stillede vi spørgsmålet: I hvor høj domstolene har en selvstændig rolle og hvordan fungerer magtens tredeling i Danmark historisk og i dag?


Ved Byretten gennemgik vi definitionen af terror. Definitionen er på flere områder uklar, hvilket kan medføre vilkårlighed og mulighed for politisk misbrug.

Der er med terrorpakkerne blev givet mulighed for telelogning, snifferprogrammer, hemmelige ransagninger mv der alle griber ind i privatlivets fred. Disse er underlagt domstolskontrol. Men en opgørelse fra 2006 viser at ud af 3572 anmosdninger har domstolen efterkommet 3477. Det betyder at politiet får ok fra domstolene i 97,9 procent af tilfældene.

Samtidigt må man konkludere at de øgede beføjelser til politi og PET, som var begrundet i anti-terror, bruges i vidt omfang til ikke terror relaterede sager.

Ved landsretten diskuterede vi bl.a. udlændinges status i relation til terrorlovgivningen. En af ændringerne giver lette adgangen til at kunne udvise personer af landet uden domstolsprøvelse. Det kan ske ved at PET indstiller til justitsministeren at en person skal udvises hvorefter justitsministeren retter en indstilling til integrationsministeren, der træffer afgørelse.

Tunesersagen er et eksempel, hvor der ikke præsenteres nogle beviser. PET vælger at hemmeligholde deres beviser for "at beskytte deres kilder og samarbejdspartere". Det er altså blevet muligt i Danmark at fratage folk deres grundlæggende rettigheder og frihed uden at skulle fremføre beviset -såkaldt hemmelig retspleje.

Ved Højesteret diskuterede vi domstolenes rolle og retssikkerhed mere generelt. De øgede beføjelser til indgreb i den enkeltes privatliv synes ikke at blive dæmmet op af domstolene. Balancen mellem den enkeltes frihed og statens muligheder for at kontrollere og straffe er rykket.
Med uklare og omfattende terrordefinitioner kan fredelig civil ulydighed omfattes af terrorparagrafferne og dermed begrænse mulighederne for at handle politisk til skade for demokratiet.

Foto: Mette Thagaard

Efterretninger

I forbindelse med udstillingen ”Os Dem Demos” arranger Gåafstand 3 ture, der tager udgangspunkt i anti-terrorpakkerne og forholdet til den dømmende, lovgivende og udøvende magt. Vi vil forholde os konkret til anti-terrorpakkerne og magtens instanser, ved at befinde os i det offentlige rum, -synlige, -sårbare og spørgende. Vi ønsker at stille spørgsmål ved de konsekvenser lovgivningen har for vores handlerum og retssikkerhed som borgere og kunstnere.

Efterretninger
Den anden gåtur til Os Dem Demos tager udgangspunkt i Københavns gader hvor kamera overvågningen allerede foregår. Vi vil tage udgangspunkt i overvågningskulturen som både konkret og den forestillede overvågning og hvordan det påvirker vores handlerum. Vi foreslår deltagerne at gå med en 'klap for øjet', som en metafor for kameraets enøjethed, men som også synliggør os som mistænkelige karakterer i gadebilledet. Birgitte Kofoed Olsen, jurist og vicedirektør ved institut for menneskerettigheder var vores guide.

Turen er dokumenteret som lyd og kan downloades her.
(1 time 06 minutter, 79 MB). I lydmontagen finder du et væld af information om overvågning.
Du kan også høre et interview vi gav til en temaudsendelse om overvågning på P1 her.


Turen startede på Strøget. I forbindelse med den planlagte opsætningen af 200 kameraer på strøget og i centrum af København udtaler Vicepolitiinspektør Michael Agerbæk: "Det er en helt ny verden for Københavns Politi, og det her er blot de første skridt. Hvor det ender, er ikke til at sige."


Birgitte Kofoed Olsen fortæller om omfanget af videoovervågning i Danmark; 300.000 overvågningskameraer er i brug i dag og sikkerhedsbranchen sætter nu 50.000 kameraer op om året.


I 2007 skete der ændring af TV overvågningsloven. Butikker, banker og diskoteker må nu overvåge facaden samt op til 10-15 meter væk, hvilket på gågaden svarer til hele gaden og alle der færdes der.


Landsretten: Hvis politi og PET skal have data om hvem vi har talt, mailet ellers smsset med, så kræver det en retskendelse. Men mht hvor vi flyver hen, hvad vi låner på biblioteket og indholdet af de fleste offentlige registre kan PET få oplysninger uden dommerkendelse.


Datatilsynet er den myndighed der tilser at persondataloven overholdes. Tilsynet er også klageinstans. Før skulle videoovervågning godkendes af datatilsynet. Det skal det ikke længere.


Nørreport; perronerne er overvågede, det samme med s-togene. Kameraerne på stationen er koblet til en overvågningscentral i Esbjerg.

Turen blev gået søndag den 15. februar med start fra Københavns rådhus.

Anti-terrorens arkitektur

I forbindelse med udstillingen ”Os Dem Demos” arranger Gåafstand 3 ture, der tager udgangspunkt i anti-terrorpakkerne og forholdet til den dømmende, lovgivende og udøvende magt. Vi vil forholde os konkret til anti-terrorpakkerne og magtens instanser, ved at befinde os i det offentlige rum, -synlige, -sårbare og spørgende. Vi ønsker at stille spørgsmål ved de konsekvenser lovgivningen har for vores handlerum og retssikkerhed som borgere og kunstnere.

Anti-terrorens arkitektur
På den første tur, der foregik i bus, har vi kigget på de administrative instanser, som indgår i udøvelsen af anti-terror lovgivningen. Det være sig; Udlændingeservice, Politi, PET og andre instanser, der er pålagt at udmønte anti-terrorpakkerne. Omkring 50 personer deltog i turen. Arkitekt Merete Ahnfeldt-Mollerup var guide sammen med Nis Rømer.


Christiansborg var udgangspunkt for busturen. Som reaktion på 9/11, vedtog et flertal i folketinget i 2002 anti-terrorpakken og lavede siden en række tilføjelser til loven i 2006. Terrorpakkerne gav udvidede beføjelser til især PET og Politi, men betød samtidigt indskrænkning af en række civile rettigheder for den enkelte borger.
Arkitektonisk var Christiansborg allerede da den blev bygget utidssvarende. Snarere end at udtrykke den ny tids folkestyre afspejler arkitekturen enevælden og monarkiet, som man netop med demokratiets indførelse ønskede at bryde med.


Højesteret. Mest bemærkelsesværdigt er det at magtens tredeling i adskillelsen mellem den lovgivende, dømmende og udgivende magt her er ophævet arkitektonisk. Højesteret er fysisk bygget sammen med Christiansborg. Der findes i Danmark yderligere ikke nogen forfatningsdomstol. Domstolene har dermed kun begrænset mulighed for at kontrollere love og lovgiverne og sikre borgernes rettigheder.


Østre landsret blev oprindeligt bygget som operahus og først i 1919 ombygget til retssal. Fighters+Lovers blev idømt 6 måneders fængsel ved landsretten for at støtte FARC og PLFP, sagen er nu anket til højesteret.


Kasteller er tilholdssted for Forsvarets Efterretningstjeneste.
Forsvarslovens § 17, stk. 1 nr. 1 lyder som følger: ”Under krig eller andre ekstraordinære forhold kan forsvarsministeren uden retskendelse træffe foranstaltninger som omhandlet i grundlovens § 72 over for telefonsamtaler, postforsendelser og anden kommunikation” Forsvarsloven tillader med andre ord, at forsvarsministeren i ”krig eller andre ekstraordinære forhold” i hemmelighed kan iværksætte overvågning og aflytning af landets borgere.


Terrorhegnet i Nordhavnen er opsat efter det forestillede ændrede trusselsbillede post 9/11. Hegnet strækker sig endeløst og lukker næsten hele området af for offentligheden. Trusselsvurderingerne bag er hemmelige og kan derfor ikke anfægtes offentligt.


USAs ambassade er et af de steder hvor anti-terroren får sit mest direkte arkitektoniske udtryk. Oprindeligt et sted hvor man ville promoverer åbenhed og frihed, nu er der anti-terror blomsterkummer, hegn og overvågning. Grim, men sikker som en stor tysk avis skrev om den nye amerikanske ambassade i Berlin.


Efter en korruptionsskandale blev flygtningestyrelsen med Orwellsk newspeak omdøbt til Udlændingeservice. PET kan uden retsindblanding sammen med serviceorganet administrativt afvise ansøgere, de mistænker for terror. Arkitektonisk springer spejlglasset i øjnene sammen med overvågningskameraer på facaden. Væggene er, forlyder det, så hvide på grund af grafitti og følgende gentagne overmalninger. Historisk var dette et af de fattige områder i København.


Hullet asfalt og byggeri af begrænset kvalitet præger området ved Glasvej. Den såkaldte Glasvejssag resulterede i domme for at planlægge terror på hhv 7 og 12 års fængsel ved retten i Glostrup i oktober 2008. Sagen er anket til Landsretten.


Terrorens og anti-terrorens normalisering ses afspejlet i det byggede miljø. PET ligger i et villakvarter.


Til forveksling ligner PETs hovedkvarter hovedsædet for en computervirksomhed. Middelmådig mainstream arkitektur muligvis med lidt højere persienne frekvens.


Vi serverede rullepølse og snaps på gæsteparkeringspladsen.


Politiet mødte senere talstærkt op til frokosten og registrerede alle deltagere uden at der dog forelå noget lovbrud.


Politigården var sidste stop på turen. Den er opført i nyklassicistisk stil af arkitekten Hack Kampmanm, Aage Rafn og andre -et fint udtryk for magtens arkitektur, der står ved hvad den er.

Turen blev foretaget i bus lørdag den 14. februar 2009.
Synspunkterne i denne blog er alene udtryk for Gåafstands holdning.

Os Dem Demos

I forbindelse med udstillingen ”Dem Os Demos ”arrangerer vi 3 (gå)ture, der tager udgangspunkt i anti-terrorpakkerne og forholdet til den dømmende, lovgivende og udøvende magt. Vi vil forholde os konkret til anti-terrorpakkerne og magtens instanser, ved at befinde os i det offentlige rum, -synlige, -sårbare og spørgende. Vi ønsker at stille spørgsmål ved de konsekvenser lovgivningen har for vores handlerum og retssikkerhed som borgere og kunstnere.

Anti-terrorerens arkitektur
På den første tur, der foregår i bus, vil kigge på de administrative instanser som indgår i udøvelsen af anti-terror lovgivningen. Det være sig Udlændingeservice, Politi, PET og andre instanser, der er pålagt at udmønte anti-terrorpakkerne. Vi vil også overveje hvordan anti-terroren aktualiseres i byrummet gennem for eksempel terrorsikring af bygninger.
Tid: Lørdag den 14. februar kl 11.30 -13.30 (vi kører præcist)
Sted: Busholdepladsen ved Christiansborgs slotsplads (ved Slotskirken)
Med Merete Ahnfeldt-Mollerup (arkitekt, Ph.d.)
Tilmelding er nødvendig på info@publik.dk

Efterretninger
Den anden gåtur tager udgangspunkt i Københavns gader hvor kamera overvågningen allerede foregår. Vi vil også besøge nogle af de områder hvor Politi og Københavns kommune har planer om at placere overvågningskameraer. Vi vil tage udgangspunkt i overvågningskulturen som både konkret og den forestillede overvågning og hvordan det påvirker vores handlerum. Vi foreslår deltagerne at gå med en 'klap for øjet', som en metafor for kameraets enøjethed, men også synliggør os som mistænkelige karakterer i gadebilledet.
Tid: Søndag den 15. februar kl 13
Mødested: Trappen til Københavns Rådhus, på rådhuspladsen
Med Birgitte Kofoed Olsen, jurist og vicedirektør ved institut for menneskerettigheder.

Fremfør beviset
På den tredje tur ønsker vi bl.a. besøge en domstol i København. I den forbindelse vil vi stille spørgsmål til anti-terrorpakken og dens indvirkning på retsstaten. Vi vil lave en form for høring, hvor de medvirkende på gåturen får mulighed for at spørge ind til anti-terrorpakkens betydninger. I hvor høj grad har domstolene en selvstændig rolle og hvordan fungerer magtens tredeling i Danmark historisk og i dag?
Tid: 22. februar kl 13
Mødested: Foran Københavns byret; Nytorv 25, København K
Med: Thomas Bugge (jurist)

På gåturene vil vi medbringe guider; en form for samtalepartner, som har en viden ud over den vi besidder som borgere. Turene foregår i en uformel tone.

Vel mødt
Nis Rømer og Pia Rönicke

Gerningsstedet

Fra Olsenbanden og frem til i dag bliver Sydhavnen ofte i medierne fremstillet som et skummelt og kriminelt sted. Sonja Lillebæk Christensen og Christian Schmidt-Rasmussen ledte os rundt i virkelighedens og fiktionens Sydhavn. Billedet ovenfor er svalegangen hvor den mistænkte for drabet på Nana Birch Larsen i fjernsynsserien Forbrydelsen boede og siden flygtede fra politiet i det sidste afsnit.

Skuret hvor en ung mand mishandlede en ung kvinde gennem 9 dag. I forbindelse med denne rædselsvækkende historie blev det også i medierne fremhævet at det fandt sted i Sydhavnen for derved at bidrage til uhyggen.

En trevl stof vidnede om at her var der måske en der havde klatret over eller forsøgt at flygte.

Vi fortsatte turen videre bl.a. forbi haveforeningen Mozart hvor medlemmer af Blekingegadebanden angiveligt skulle have boet - og videre til havnen hvor mappedyret lige holdt hovedet ovenvande.

Vi sluttede på Sydhavnens Havnegrill, her Pia, Sonja og Christian.

Gerningsstedet

Tid: Søndag den 3. februar kl 11:00
Mødested: Sydhavnsgade 28
(også indgang fra Borgmester Christiansensgade 55)
2450 Sydhavn SV

Gåafstand har denne gang inviteret Sonja Lillebæk Christensen og Christian Schmidt-Rasmussen til at lave en gåtur i Sydhavnen. Turen tager afsæt i gerningssteder i bydelen og i hvordan Sydhavnen portrætteres i medierne. Turen er en del af udstillingen "Kritisk Form"
Vel Mødt!

refshaleøen

Sammen med kunstakademiets grundskole satte vi os for at udforske Refshaleøen. Vi blev dog afsporet inden vi kom så langt - ud i et område som knapt kan have et navn. Inden da kom vi forbi denne omvendte Malmstrøm; et hul under vandet hvor der med stor kraft strømmer vand ud.


Dette træ er lige på kanten til at være et offentligt, men området generelt er et af de steder hvor man finder flest vilde æbletræer og mange forskellige sorter. Disse var dog ikke helt gode spiseæbler (endnu). Pia lavede lidt yderligere research på æbler og giftgrunde. Bortset fra at det er væsentligt at skylle æblerne, skal man også tænke på, at selvom det ikke er store mængder af giftstoffer, der kan opsamles i æblerne, så er det også en faktor hvor mange man spiser.


Nogen gange kan det være svært at afgøre om man er på inder- eller ydersiden af et hegn, det mærkes især her i området fordi overgangene mellem offentlige og private områder til tider er flydende.


Vi blev venligt inviteret indenfor til demonstration af et kunst projekt om at genskabe Twintowers i fuld størrelse i røg. Kort fortalt kastes en gigantisk firkantet stålramme påmonteret en række røgkanoner ud fra ca 400 meters højde. Røgsporene vil midlertidigt tegne bygningens konturer.


Associationer flyder frit og materialiseres nogle gange på bedste vis: både Edgar Allan Poe og Jules Verne skrev om malmstrømmen, og mytologiserede frit udfra en virkelig strøm på Lofoten i Norge. Peter Madsens selvbyggede ubåd åbner for tanken om en realisering af Jules Vernes verdensomsejling under havet.


Vi gætter på at pilehøjen på kanten til rensningsanlægget Lynetten har med Phytoremediering at gøre; en oprensningsteknik, der udnytter, at planter kan optage tungmetaller fra jorden.
Se flere billeder på denne wiki

Grøndalskvarteret og videre

Vi startede ved Fuglebakke station et ganske funky stykke DSB arkitektur og fortsatte langs med sporene ned mod Flintholm station der også er helt OK. Mellem de to stationer kan man forsvinde ind i et grønt univers.


Vi troede at vi havde fundet en cykeltrailer i en busk, men den viste sig at indeholde et mobilt hjem komplet med rullemadras og paraply så vi trillede den tilbage og gik videre. Der er vist en hjemløs der plejer at campere her.


Gennem huller i hegnet var der adgang til G13 som vist tidligere tilhørte Københavns energi og var vandværk og materialeplads. Stedet har ikke stået tomt længe og bygningerne er i fin stand.


Fra toppen af en bygning der fint kunne blive til en koncertsal er der god udsigt over bydelen.


Det er et frodigt område -et figentræ groede på pladsen, vi spekulerede om man kunne bygge et drivhus op omkring det for at frugterne kunne nå at blive modne. Lige bagved ligger skolehaverne og bag de høje hegn kunne man skimte bugnende æbletræer.


Videre langs med banen fandt vi et helt særligt kolonihave kvarter godt gemt væk.


vi blev inviteret indenfor, træet bugnede af de saftigste blommer, vi fik lov til at plukke og spise alle dem vi ville men man kunne knapt se at vi havde være der da vi var færdige.

Grøndalskvarteret og videre

Vi mødes søndag den 9. September kl. 11 ved Fuglebakken station (ved Borups Allé), for at undersøke Grøndalskvarteret og deler af Vanløsekvarteret. Jeg har tenkt mig at vi starter med at gå rundt på den store grunnen som ligger på adr. Grøndalsvænget Allé 13 ved Fuglebakken og fortsette langs bane området forbi Skolehavene, Flintholmstation og så får vi se hvor vi ender. I efterårets ånd skal sanke og høste bær og frugt som vi finner på vår tur. Vedhefter linket til ungdomshusets hjemmeside der de beskriver aktionen som de planlegger for at okkupere huset på Grøndalsvænget Allé 13 i oktober http://www.aktiong13.dk.
Turen er planlagt af Annette Sletnes

Tømmergraven, skibbroen, sydhavnen

Det første der mødte os efter at vi gik rundt om hjørnet fra shoppingcentret, var en trailer park af autocampere. En god detalje var hvordan betonsvinene var domesticeret med imprægneret træstakit.


Vi mødte Hartmut, der har en husbåd liggende og hørte fra en af de andre beboere om hvordan grundpriserne var skudt i vejret i området, om hvordan Københavns Havn har solgt ud af de fleste grundarealer til vandet og gør meget lidt for at der kommer et levende havne miljø, og om hvordan ejendomsforholdene er temmeligt komplicerede ud til vandet.


Lidt længere ude så vi bl.a. denne veltrimmede græsplæne med et tårn af affald i baggrunden fra Uniscrap.


og en mere autentisk trailerpark atmosfære....


udsigten siger lidt om at det er her det sner hvis man kan lide at kigge kraner.


Allerede inden vi kom frem til graffitimuren kunne man dufte spraymalingen, der var heftig aktivitet.


Jorden er forurenet over det hele herude, men det her må være en af de flotteste blomsterenge midt i København.

Tømmergraven, skibbroen, sydhavnen

Næste gåtur er i et hjørne af Sydhavnen med små lommer af stilstand og gammel industri midt i et af byens pt mest aktive byggeområder. Alle er velkomne.
Tid: Søndag den 5 August kl 15:00
Sted: Rundkørslen for enden af Fisketorvet
Se kort over mødested her

Gåturen er en del af workshoppen, "Byen i andres liv" arrangeret af Johanne løgstrup under thinking metropolis lab.

Nordhavnen

Space is fundamental in any form of communal life; Space is fundamental in any excersise of power. Michael Foucault


Det er måske passende at starte med en strategi, der ikke virker; fald i med omgivelserne og sid helt stille. Konsekvensen af neoliberal byudvikling bliver stadigt tydeligere; ensretning og social skævvridning. De mest markante fristeder trues af rydning med magt, men ligeså mange steder bliver flydende forvandlet til kedelige forstadsforlængninger uden liv.


Byen bliver indimellem et direkte billede, eller karikatur på forhold i samtiden; ved indgangen til Nordhavnen finder man flere store pensionsselskaber ..og de, der nok ikke er sikrede på den anden side af banen.


Der findes dog stadigt mange steder i København, som er skæve og særprægede og har modstået ejendomsmarked og normalisering, Nordhavnen er et af dem.


et godt eksempel på usentimental brug af billige materialer. Vi spekulerede over at hvis det ikke er eternit, er det sikkert asbestplader, der er blevet tilovers fra en sanering.


æbletræer langs vandet


Vi var en 10-12 personer afsted på gåtur, her nogle på vej ud af Kattegatvej. En stor del af Nordhavnen er industri og afhegning. Efter 9/11 blev der også i Danmark strammet op på lovgivningen til fordel for politi og til skade for civile rettigheder. En tiltagene var øget afskærmning af havneområder. Visse steder kan man blive tiltalt efter terror paragraffer for at kravle over hegn for at finde en god fiskeplads.


Vi mødte en beboer på området, der venligt lukkede og igennem et indhegnet område efter at have fortalt lidt om Nordhavnen. Det er pt ejet af Københavns Havn og der er en lokalplan der siger at Nordhavnen skal bruges til havnerelateret aktiviteter. Nogle firmaer er her dog selvom de alene importerer et eller andet og som sådant ikke har noget med havnen at gøre. Når/ hvis kommunen overtager og lokalplanen ændres kan alt ske.


mellem ca kl ca 10 og 12 kan man få friskfanget fisk; torsk og rødspætter der stadigt spræller, gå til den yderste havn det er turen værd.

Nordhavnen

Rygterne svirrer om huller i hegnet klippet af lystfiskere, camping, selvbyggede skure, arkitektur som billedet ovenfor og store investeringsplaner, vi cheker Nordhavnen ud:
Søndag 13 maj kl 12 og mødes ved Nordhavn station.

lidt info
Arealerne ved Århusgade stammer fra opfyldinger ved århundredeskiftet og har tjent som et kombineret havne- og industriområde - bl.a. har havnen huset Nordisk Film og våbenfabrikken Dansk Industri Syndikat (Riffelsyndikatet), som var udsat for sabotage under besættelsen.

Det store opfyldte område nord for Frihavnen er skabt ved modtagelse af byfyld gennem de sidste 30-40 år. Her står endnu den store hal, der blev brugt til at støbe tunnelelementer til Øresundsforbindelsen.

Vestamager og mobile økohaver

Vestamager er endestation på metrostrækningen og i traditionen med at planlægge byudvikling med infrastruktur vil området i de kommende år blive tæt bebygget.Vi så de mobile økohaver hvor 99 jordlodder kan lejes for 200kr om året pr stk. Hvert år harves jorden og haverne fordeles på ny, og kan dermed flytte i takt med byudviklingen i Ørestaden.




Vi fortsatte videre til "Hein Heinsens plads" en skulptur som Statens kunstfonds Udsmykningsudvalg har stået bag sammen med to andre skulpturer i Ørestaden, alle lavet af ældre danske mænd. Skulpturen står hvor byen ender og installerer en radikal anderledeshed. I og med at den også ligner noget der er kastet ned fra himlen tilføjer den nye dimensioner til begrebet dropskulptur.


Fælleden er stadigt et af de mest unikke frie områder i København. Avedøreværket sætter dog tingene i perspektiv så man ikke føler sig sat tilbage til guldalderen.


Sammenstødet mellem forskellige boformer, og mellem naturen og byen er en af Amagers største kvaliteter.


Vi endte på taget af en silo på bryggen som nu er bygget om til leje- lejligheder, et af de få steder hvor man kan se ud over byen.

Gået af
Karen Lisbeth Kristoffersen & Hanne Lindstrøm fra Netværk for social og politisk kunst i offentlige rum, Rikke Luther, Alec Due og Nis Rømer

Extra urbant: en gåtur i World of Warcraft

En gåtur for newbees som Gnom rundt i World of Warcraft. Mødestedet er på Stormrage serveren, tirsdag fra kl 23-01. Gåturen transmitteres live på tv-tv.
Se et kort over området

mobile økohaver

Næste gåtur bliver en skumringstur torsdag d. 29.06, hvor vi starter kl. 20.30 ved Metrostation Vestamager. Her besøger vi Ørestadens mobile økohaver og ser på, hvad der ellers sker i området. Vi slutter på Islands Brygge, hvor vi fra 13. etage på toppen af en ombygget betonsilo kan få et blik over hele København, opleve solen gå ned og farve Kødbyens hvide trediverbygninger lyserøde, se Rådhuspladsens neonreklamer træde frem og skimte Barsebäcks grå silhouet, om man vil. Af samme grund: Husk en kikkert!
Gåturen er lavet sammen med Netværk for social og politisk kunst i offentlige rum.
Vel mødt.

I kajak rundt om prøvestenen

Hegn og adgang forbudt skal ikke holde os tilbage, så vi lejede et par kajakker og satte os for at ro rundt om prøvestenen. Siden Prøvestenen bruges til anløb af store tankskibe med olieforsyninger til København og til deponi af den "lettere forurenede jord" er placeringen af Amager Strandpark lige ved siden af ret unik. Renden ind mod Amager er så lavvandet at man næsten kan soppe det første stykke, men kajakkerne kunne lige stryge over havbunden. Et gigantisk kloakrør under vejen ud til Prøvestenen (som kan ses på kortet) gør at man kan sejle under og ind i industrihavnen hvor der bl.a. skibes kul ind til København. Det første stykke er rigt på fugleliv. Inde på prøvestenen kunne man se campingvogne og skrotbiler langs med vandet som om der boede mennesker på kanten. Ude i Øresund blev bølgerne højere og vi sejlede rundt mellem industrianlæg og moler hvis funktion man kun kunne gætte på. Det yderste stykke var netop bygget færdigt -en gigantisk mole med gule firkantede pontonner for hver ti meter udgjorde en surreel arkitektur hvor tankskibe og andet kunne lægge til. Vindmøllerne længere ude og flyvemaskinerne der landede og lettede i Kastrup lagde yderligere til den syrede atmosfære.
roet af Pia Rönicke og Nis Rømer

Prøvestenen og omegn især

Landskabet holder aldrigt op med at overraske os. Således heller ikke på denne vandring, der oprindeligt var tiltænkt Prøvestenen. Området var dog indhegnet og med skilte om fotografering forbudt. Der er heftige udviddelser igang af øen, som engang var en del af Københavns befæstning, men nu er industri, oliehavn og lagerplads for "lettere forurenet jord". Beliggenheden af Prøvestenen, så tæt på bymidten og lige ved siden af Amager strandpark er ret interessant, og kalder bestemt på flere undersøgelser, måske fra vandsiden.



I stedet gik vi langs med vandet ind mod byen. Indhegningen i området er ret massiv. Således også omkring den haveforening, vi omtalte sidst med fælles køkkenhaven, udefra var det nu et fantastisk sted, der blev dyrket og gravet og alt var frugtbart og duftede. Skurene langs havnen til en bådklub var ligeledes yderst aktive og i det hele taget var der en fornemmelse af aktivitet og brug af landskabet, som man ellers ikke finder mange steder i byen på en søndag formiddag.





I et vildt og udresseret område, stødte vi på nogle huler gravet ned i et bakket terrain. Nogen havde helt tydeligt investeret en del energi i at lave en mindre befæstning, skovbunde var overstrøet af blå kugler med perlemorsoverflade, som gav associationer til afføring fra et ubestemt fantasidyr. Fra en høj i nærheden blev vi betragtet med kikkert af mænd i camuflagetøj. De spejdede, fandt vi ud af senere, efter kampfæller til et softgunslag.



Området er smukt som pokker, masser af fugleliv især, men grunden skulle være en af de mest forurenede i landet pga tidligere virksomheder. Ironisk at forurening kan være en af de eneste ting, der kan forhindre endnu et område i at blive bebygget med alt for dyre lejligheder.




Gået af:
Daniel Tucker, Emily Forman, Dot Nielsen, Pia Rönicke og Nis Rømer

Prøvestenen

Næste Gåtur er den 21. maj kl 11
med start ved Lergravsparkens Metro.
Prøvestenen er Københavns Havns sted til modtagelse af tankskibe og lettere forurenet jord for deponi. Der er ved at blive udgravet en ny dybhavskaj til modtagelse af endnu større tankskibe. Det er en relativt stor kunstig ø i havnen, oprindeligt anlagt som fort og siden brugt som oliehavn (historie) På sidste gåtur hørte vi om en haveforening lige ved siden af med en fælles køkkenhave, vi laver nok en detour. Vi håber også at få besøg af et par kunstnere fra Chicago der bl.a. har arbejdet med byudvikling og urban farming.
Vel mødt!

Fra Metrostationen ved Lergravsparken og tur rundt i Amager strandpark / Søndag den 23 april 2006, i gråvejr.

Amager strand som plejede at være Københavns helt specielle paradis, er nu blevet overtaget af et kæmpe lortehul af en kunstig strand. Amager strand som måske var lidt ubehjælpsom tidligere, den lidt for lavvandede/ildelugtende strand blev dog nydt af mange og især af det glade Helgoland folk.
Helgoland (1925-1994) (det turkise grønne badehus med friluftsbadning for børn og separate afdelinger for mænd og kvinder) var indbegrebet af charme og et københavnsk svar på den mærkeligste Sydhavskyst. Efter dagens dejlige solbadning kunne man sidde i cafeen med de farvede lamper og opservere flyene der landene og lettede. Lugten af salt blandet med vindmøller, den store blå gastank, kunne transporterer en til et andet sted. Men Helgoland måtte vige for den kunstige strand, og blev revet ned sensommeren 2004. Efter sigende skal der bygges et nyt badehus som erstatning for Helgoland, men man kan stadigvæk ikke se skyggen af det ude på den nye Amager strand.
På vores gåtur fandt vi også andet godt: Luksuslejligheder (med enkelte defekter/smuldrende mursten og rådne vinduer), noget der lignede bunkere ved den nye strand, men vist nok er omklædningsrum og toiletter. Det maritime ungdomshus, tegnet af arkitektkontoret PLOT, lystbådehavnen og Pias pølser (vi mener at der her kunne være grundlag for noget kaffelatte salg). Ta selv ud og kig, og prøv den nye strand, og hvis du bliver træt af det så gå tilbage mod Lergravsparken metro station, du krydser Amagerbanen, gå et smut ned af den og her træder du så ind i en helt anden verden.

Næste gåtur

Den første forårs gåtur bliver søndag den 23 april kl 11 fra Lergravsparkens metro, vi kigger bl.a . på Amagerstrandpark hvordan det har påvirket området og kysten langs Amager
vel mødt

Organiseringer, Frederikshøj og videre

Sammen med Fri Klasse gik vi en tur i Hf Frederikshøj. Der er et historisk tidspunkt fordi der netop nu er ved at blive vedtaget en lokalplan for området der eller i juridisk forstand har levet i undtagelsestilstand siden først i 1920erne hvor de første beboere indtog området. Vi mødtes med Birthe og Jens der begge bor i området, og hørte bl.a. fra Jens hvordan de første beboere havde byggget huse af trækasser fra Ford og Citroên i nærheden. Bilerne blev sendt til sydhavnen i store trækasse af prima træ. En næsten symbolsk sammenblanding af de ting der har skabt grundlaget for byen som vi kender den i dag: billisme, industrialisering og boligmangel.













Birthe fortalte om hvordan den lave husleje gjorde at de kunne have en høj service i foreningen bl.a. var der en ordning med barselsmad i de første uger - hvor beboere lavede mad til nye forældre. Legaliseringen truer dog de særlige kvaliteter der er i foreningen og man risikerer at området ikke kan holdes fri for spekulation, noget der hidtil har været undgået ved at have et internt prissystem, der tager afsæt i husenes materialeværdi. Samtidigt sker der det som ofte sker i sådanne områder at det lukkes for udefrakommende, da der ikke længere er eksterne ventelister.













Hvor HF Frederikshøj er ekstremt velorganiseret med en masse engagerede og politisk bevidste beboere, der nærmest har lavet deres eget samfund er situationen noget anderledes i det der i folkemunde hedder Lorterenden og Guldkysten i nærheden. Det er ikke lige til at se om området er ved at gå i opløsning eller blive bygget op, det hele sker sikkert samtidigt.













I dag hvor alt synes at gå op i friværdi og spekulation til en grad hvor ethvert landskab eller bybillede ses med et "rovdyrs blik" og indskrives i spekulation om gevindst og økonomiske muligheder eller mangel på samme er det vigtigt at der findes geografier der laver huller i kapitalens normalisering og ensretning. Gåturen satte på mange måder en række meget aktuelle forhold om eksklusion, sociale rettigheder og organiseringer på spidsen og hvordan byens udformning og organisering spiller en vigtig rolle i dette.

Fields og fælleden

Shopping som en naturtilstand synes at være den underliggende agenda ved Fields (Shopping centret) vi ledte efter tegn på personlige modifikationer eller anderledes uintenderet adfærd i centret, men fandt meget lidt; en manequin med bukserne trukket halvt ned, anderledes frivole spor fandt vi på fælleden. Om sommeren ser man tit nøgne mænd og kvinder dukke frem af buskene på fælleden, det bliver der lidt mindre plads til efter at der bliver bygget golfbane på en stor del af arealet, måske kunne man i respekt for stedets historie indføre nøgen homogolf når det kommer så langt.

Fields & Fælleden

Næste gåtur: Lørdag d. 25 feb, kl 11 ved Ørestad station
...over Center Boulevard kan man komme til Indvej, og måske helt ud til Skydebanevej. Hjemmeværnet og måske hæren, har skydebane og sprængningsområde der.

og så er der en losseplads. Ud til vandet er der en god udsigt til Tippen. Og der skal altså bygges golfbaner og flere boliger. Bl.a er der mulighed for et par 80 m højhuse, som Kastrup Lufthavn er stærkt imod. Men det er vist mere i den retning, fra Fields henimod VestAmager, nogle af de bygninger der ligger der er Telias og andres serverbygninger. Der kan vi nok desværre ikke komme ind, det ser ellers helt vildt ud, sådan et server rum.

Den anden reting er der amager strand, men det er en meget meget lang tur, på den anden side af Kalvebod fælled. Med et fantastisk fugle udkigstårn. Nå der kan vi gå ud hvis vi bare vil ha natur.
Jon

banearealet ved Nørrebro station

Gemt bag Føtex ved Nørrebrostation, ligger det største ubenyttede område på Nørrebro, det er både fantastisk og underligt siden Nørrebro er det tættest befolkede område i København. Grunden er ganske vist forurenet da det er et gammelt DSB område, men det er et godt sted for at kigge på byens bagside - eller gøre ting der ikke skal ses.....
-se kort over turen her
nis