Thursday, June 22, 2017

Fra Statens Naturhistoriske Museum til Priorparken

Botaniker og samlingsmedarbejder Olof Ryding viste os rundt i Statens Naturhistoriske Museum, herbariet, som for nyligt blev flyttet til Priorparken under opbygningen af det Naturhistoriske Museum. Billedet er af Ole Worms historiske samling og den vender vi lige tilbage til, når vi fortæller om herbariet.

Priorparkens hvor herbariet nu ligger er opkaldt efter H.P.Prior, grundlæggeren af NKT. Prior var Sønnesøn af skibsrederen af samme navn, der grundlagde DFDS. Mellem de to erhvervsmænd kom sønnen Lauritz Prior, uddannet på kunstakademiet ved H.W. Bissen.

Selve parken er opført i 1951-54 med tilskud fra Marshall-hjælpen. Området er moderne og rationelt opført. De præfabrikerede betonelementer er dog ornamenteret over en form af forskallingsbrædder hvilket ellers kun sjældent ses. Fabrikken blev opført efter de dengang nyeste principper; den såkaldte kontinuerlig produktion hvor råvarer kom ind i den ene ende og de færdige kabler kom ud i den anden.

Anlægget står overraskende intakt og helstøbt selvom andre firmaer har taget over. De store træer og bevoksningen understreger tiden og giver indimellem området landskabelige kvaliteter.

Olof Ryding bød os velkommen i det, der er verdens 23. største Herbarium med planter fra alle dele af verden.

Hver kasse indeholder planter fra én hylde i de tidligere skabe og hylder på naturhistorisk museum.

Herbariet huser også en betydelig frø samling.

Og træstykker.

De røde mapper indeholder eksemplarer som har dannet grundlag for navngivning og dermed klassifikation af planterne. Denne mappe er særligt interessant da den er samlet af den svenske naturforsker Peter Forsskål på ekspeditionen sammen med Carsten Niebuhr til Arabien i 1761-67. Forsskål var en af Carl von Linnés elever. Forsskål døde på ekspeditionen. De 7 kasser med prøver af flora og fauna fra rejsen, indsamlet af Forskål, blev sendt til København af Niebuhr men fik lov til at stå uåbnede i tre år indtil den hidtidige professor i naturvidenskab Ascanius blev udskiftet af Struensee. I mellemtiden var meget desværre gået tabt.

Ole Worm opbyggede en stor samling i sit raritetskabinet, som på dette tidspunkt var på mode blandt Europas bedre borgerskab. Det store museum blev kendt som Museum Wormianum, og var landets første museum. Objekterne skulle informere OG fascinere. De blev også kaldt kunstkamre og her mødes botanikken og kunsten altså for alvor. Før flytningen af herbariet indgik, de becirklede objekter også i Herbariets samling.

En arbejdsplads i Herbariet. Herbarier i hele verden bytter dubletter så deres samlinger bliver mere komplette. Her er kommet et eksemplar svøbt i en etiopisk avis, klar til at blive klæbet op med papirstrimler på syrefrit papir.

I gamle dage konserverede man planter ved at dyppe dem i kviksølvclorin, deraf dødningshovedet. I dag nøjes man med at fryse dem ved -40 grader.


På vejen tilbage mod Brøndbyøster station passerede vi Vestvolden der blev opført 1888-92 som et ca. 13 km langt voldanlæg vest for København, strækkende sig fra Køge Bugt i syd til Utterslev Mose i nord. Det var ifølge Wikipedia Danmarkshistoriens største anlægsarbejde indtil opførelsen af Storebæltsforbindelsen.


Turen er gået i forbindelse med udstillingen, The Cloud Document af Pia Rönicke på Overgaden Institut for Samtidskunst. Tak til alle der var med for godt selskab og samtaler!

 

Thursday, June 15, 2017

Fra Statens Naturhistoriske Museum til Priorparken


På denne tur vil vi gå gennem Priorparken til Statens Naturhistoriske Museum, herbariet, som fornyligt blev forflyttet hertil under opbygningen af det nye Naturhistoriske Museum. Botaniker og samlingsmedarbejder Olof Ryding vil vise os rundt i samlingen, og fortælle om hvad et herbarium i det hele taget er og hvad det gør. Særlige plante-ark kommer ud af arkivskabene, så vi kan se dem på nært hold. På vejen tilbage vil vi kigge nærmere på Priorparken, som blev opført i 1950’erne i forstøbte betonelementer. Et nu historisk funktionelt industribyggeri møder den fremtidige samling.

Vel mødt
Nis Rømer og Pia Rönicke

Tid: Tirsdag den 20. Juni, kl. 15-17
Mødested: På Brøndbyøster S-tog station, perronen. (S-tog B, afgang fra KBH H kl. 14.50) Turen arrangeres i forbindelse med udstillingen, The Cloud Document på Overgaden Institut for Samtidskunst.

Wednesday, May 20, 2015

Standard

Gåturen Standard tager afsæt i, at der de seneste 50 år er sket tæt ved en fordobling i antal kvadratmeter bolig pr indbygger; fra 29m2 i 1960 til 52 m2 i 2011. Idéen om det gode liv har forandret sig i takt med at levestandarden er steget og det kan aflæses meget direkte i vores boliger. Turen blev gået i udkanten af Holbæk, hvor man tæt på hinanden kan finde gode eksempler på almene boliger fra 70erne, 80erne og 90/00erne samt helt nye parcelhuse fra 2015.

Turen starter i Bernts have, der er 383 almene boliger tegnet af Henning Larsens tegnestue og opført mellem 1997 og 2004.


Huslejen på almene boliger fastsættes alene ud fra omkostningerne for drift og vedligeholdelse, der er ingen profit og det sikrer en rimelig husleje. Kommuner har anvisningsret til nogle af boligerne og der er bl.a. to bofællesskaber til udviklingshæmmede i bebyggelsen.

Boligerne har en skarp profil.


Ovenfra ser man dog tydeligt byplanens geometriske runde former. Planen deler ikke bare en formel lighed med Ebenezer Howards diagram for havebyer, men har også en række indholdsmæssige ligheder. Målet er en relativt tæt bebyggelse i samspil med naturen.

Diagram lavet af Ebenezer Howard (1850-1928), den engelske grundlægger af The Garden City Movement.

Mellem husene er der plantet æbletræer.

Ordentligheden er i top og alt står hvor det skal. Tyverisikringen af bordet ovenfor giver dog den poetiske bivirkning at man sidder med fødderne i en blomstereng. Flisen til en engangsgril er gennemtænkt.

På fælleden mellem Bernts have og Ladegårdsparken findes en række fine nyttehaver.

Ved denne indgang til Ladegårdsparken er der øjne i himlen.

Ladegårdsparken er almene boliger opført i 1973-1978. Tagetager er opført i 1992 og hele komplekset er moderniseret 2015. Der er 912 lejemål og der bor ca. 2.000 mennesker. Gavlmalerierne er lavet af medlemmer af Grønningen. Det er et eksempel på storskala byggeri lavet med præfabrikerede betonelementer.

Den overordnede plan, der slanger sig gennem landskabet er formelt opfindsom og byggeriet manifesterede velfærdssamfundets visioner i den sidste del af det 20 århundrede med idealer om lighed og socialt engagement. Ladegårdsparken har både stor skala og intimitet, og er som sådant en fin byplan.

Husene blev det dog bygget for billigt og var derfor ikke så attraktive for arbejdere og middelklassen, der hellere ville bo i parcelhuse med flere kvadratmeter og egen have. Det ledte til længere perioder med sociale problemer og en kort overgang med ghettostatus. Helhedsplanen fra 2015 har løftet hele området betragteligt med altaner, energirenovering, solceller og meget mere. Området kan nu, måske for første gang, indfri ambitionen om at tilbyde store, billige boliger af god kvalitet også til folk, der ikke har mange penge.

Parken mellem bygninger er lavet af landskabsarkitekterne SLA i 1997 med fokus på et varieret forløb med bakker og blomstrende træer.

Opbevaringsrummene er i gadeniveau og flere vinduer er dekoreret af beboere udadtil.

Detalje; Busk følger belægning.

Knudskov-, Allé- og Kikhøjparken er en tæt og lav bebyggelse, opført som almene boliger i perioden 1982 til 1987. I afdelingen findes 807 lejemål. Ventetiden er 2 år+.

Tæt-lav bevægelsen opstod i starten af 1970’erne, som en modreaktion på storskala byggerier som f.eks. Ladegårdsparken. Kritikken af den sociale segregering i de almene boligområder, medførte krav om mere overskuelige fysiske omgivelser og nærhed beboerne imellem. 

Forbilledet for Knudskovparken er købstaden med smalle snoede gader og huse i varieret højde. Idéen var at bo tæt på hinanden og i tæt kontakt med naturen, derfor den begrænsede højde på byggeriet. Ligesom i Ladegårdsparken og Bernts have er bilerne parkeret i udkanten af byggerierne.

Ingen biler og mange gode legepladser gør at stedet er ret ideelt for børn.

Torpet med videre er en række nyopførte parcelhuse. Et privatejede parcelhus er danskernes foretrukne boligform, og de udgør godt 40% af de 2,5 millioner danske boliger. 
Lokalplanen giver mulighed for 88 nye boliger og foreskriver nogle ret specifikke krav bl.a. røde tegl og saddeltag til dele af bebyggelsen. Det har visse steder ført til ganske uopfindsomme huse. Hvor der er sket stor formmæssig innovation i det almene byggeri gennem de sidste 50 år, er dele af parcelhusbyggeriet stort set uforandret. 

Hvis garagen er den vigtigste åbning mod gaden kan det føre til fortificering. Sammenlignet med de almene boligområder mangler der legepladser og fælles byrum i området. 

Standard er en gåtur og udstilling på Værftet i Holbæk i forbindelse med kunst og kultur arrangementet Holbæk i Pinsen. Udstillingen er lavet af elever ved Kunsthøjskolen i Holbæk.