Wednesday, May 20, 2015

Standard

Gåturen Standard tager afsæt i, at der de seneste 50 år er sket tæt ved en fordobling i antal kvadratmeter bolig pr indbygger; fra 29m2 i 1960 til 52 m2 i 2011. Idéen om det gode liv har forandret sig i takt med at levestandarden er steget og det kan aflæses meget direkte i vores boliger. Turen blev gået i udkanten af Holbæk, hvor man tæt på hinanden kan finde gode eksempler på almene boliger fra 70erne, 80erne og 90/00erne samt helt nye parcelhuse fra 2015.

Turen starter i Bernts have, der er 383 almene boliger tegnet af Henning Larsens tegnestue og opført mellem 1997 og 2004.


Huslejen på almene boliger fastsættes alene ud fra omkostningerne for drift og vedligeholdelse, der er ingen profit og det sikrer en rimelig husleje. Kommuner har anvisningsret til nogle af boligerne og der er bl.a. to bofællesskaber til udviklingshæmmede i bebyggelsen.

Boligerne har en skarp profil.


Ovenfra ser man dog tydeligt byplanens geometriske runde former. Planen deler ikke bare en formel lighed med Ebenezer Howards diagram for havebyer, men har også en række indholdsmæssige ligheder. Målet er en relativt tæt bebyggelse i samspil med naturen.

Diagram lavet af Ebenezer Howard (1850-1928), den engelske grundlægger af The Garden City Movement.

Mellem husene er der plantet æbletræer.

Ordentligheden er i top og alt står hvor det skal. Tyverisikringen af bordet ovenfor giver dog den poetiske bivirkning at man sidder med fødderne i en blomstereng. Flisen til en engangsgril er gennemtænkt.

På fælleden mellem Bernts have og Ladegårdsparken findes en række fine nyttehaver.

Ved denne indgang til Ladegårdsparken er der øjne i himlen.

Ladegårdsparken er almene boliger opført i 1973-1978. Tagetager er opført i 1992 og hele komplekset er moderniseret 2015. Der er 912 lejemål og der bor ca. 2.000 mennesker. Gavlmalerierne er lavet af medlemmer af Grønningen. Det er et eksempel på storskala byggeri lavet med præfabrikerede betonelementer.

Den overordnede plan, der slanger sig gennem landskabet er formelt opfindsom og byggeriet manifesterede velfærdssamfundets visioner i den sidste del af det 20 århundrede med idealer om lighed og socialt engagement. Ladegårdsparken har både stor skala og intimitet, og er som sådant en fin byplan.

Husene blev det dog bygget for billigt og var derfor ikke så attraktive for arbejdere og middelklassen, der hellere ville bo i parcelhuse med flere kvadratmeter og egen have. Det ledte til længere perioder med sociale problemer og en kort overgang med ghettostatus. Helhedsplanen fra 2015 har løftet hele området betragteligt med altaner, energirenovering, solceller og meget mere. Området kan nu, måske for første gang, indfri ambitionen om at tilbyde store, billige boliger af god kvalitet også til folk, der ikke har mange penge.

Parken mellem bygninger er lavet af landskabsarkitekterne SLA i 1997 med fokus på et varieret forløb med bakker og blomstrende træer.

Opbevaringsrummene er i gadeniveau og flere vinduer er dekoreret af beboere udadtil.

Detalje; Busk følger belægning.

Knudskov-, Allé- og Kikhøjparken er en tæt og lav bebyggelse, opført som almene boliger i perioden 1982 til 1987. I afdelingen findes 807 lejemål. Ventetiden er 2 år+.

Tæt-lav bevægelsen opstod i starten af 1970’erne, som en modreaktion på storskala byggerier som f.eks. Ladegårdsparken. Kritikken af den sociale segregering i de almene boligområder, medførte krav om mere overskuelige fysiske omgivelser og nærhed beboerne imellem. 

Forbilledet for Knudskovparken er købstaden med smalle snoede gader og huse i varieret højde. Idéen var at bo tæt på hinanden og i tæt kontakt med naturen, derfor den begrænsede højde på byggeriet. Ligesom i Ladegårdsparken og Bernts have er bilerne parkeret i udkanten af byggerierne.

Ingen biler og mange gode legepladser gør at stedet er ret ideelt for børn.

Torpet med videre er en række nyopførte parcelhuse. Et privatejede parcelhus er danskernes foretrukne boligform, og de udgør godt 40% af de 2,5 millioner danske boliger. 
Lokalplanen giver mulighed for 88 nye boliger og foreskriver nogle ret specifikke krav bl.a. røde tegl og saddeltag til dele af bebyggelsen. Det har visse steder ført til ganske uopfindsomme huse. Hvor der er sket stor formmæssig innovation i det almene byggeri gennem de sidste 50 år, er dele af parcelhusbyggeriet stort set uforandret. 

Hvis garagen er den vigtigste åbning mod gaden kan det føre til fortificering. Sammenlignet med de almene boligområder mangler der legepladser og fælles byrum i området. 

Standard er en gåtur og udstilling på Værftet i Holbæk i forbindelse med kunst og kultur arrangementet Holbæk i Pinsen. Udstillingen er lavet af elever ved Kunsthøjskolen i Holbæk.

Thursday, September 11, 2014

State of Exception/ Undtagelsestilstand

Turen tog afsæt i at ambassader udgør en juridisk og territorial undtagelse i byen. Helt konkret gælder den stats regler, som ejer ambassaden i samspil med Wiener konventionen om diplomatiske relationer fra 1961. 
Vi havde inviteret Palle Roslyng-Jensen, lektor ved Saxo Institut, Københavns Universitet, til at gå med og fortælle om ambassadernes opståen og historie.
Vi startede på den Amerikanske ambassade. Den åbnede i 1954 og er dermed bygget på højden af McCarthyismen (1950-54). Den er ifølge en af arkitekterne Ralph Rapson, bygget efter Bauhaus principper, hvilket dog ikke er åbenlyst når man ser den. Oprindeligt var ambassaden et kulturhus med offentligt bibliotek og jazz koncerter – hvilket var en del af strategien under den kolde krig om at inddrage kulturen som blød magt. I dag er bygningen i nogen grad fortificeret.


Gennem Garnisons kirkegården får man et andet blik på ambassaden. Den Amerikanske og den Russiske ambassade støder begge op til kirkegården.


Vores rute blev ændret af en nyopført mur...

og vi endte i stedet på Ho Chi-Minh-Stien. Navnet stammer fra ca. 1970 hvor slagordet, "Ho-Ho-Ho-Chi-Minh", blev benyttet under demonstrationer mod den Amerikanske ambassade. Det forlyder også at diplomater, der skulle diskret fra den ene ambassade til den anden, brugte stien under diverse internationale kriser under den kolde krig. Stien har karakter af en hyggelig og stemningsfuld smutvej

...men med kraftigt adgangsbegrænsende remedier på den ene side.

For enden af Ho Chi-Minh-Stien kommer man til den Britiske ambassade, der er en af de mest befæstede ambassader. Interessant nok var ambassaden tyskernes tilholdssted under 2. verdenskrig.


 Ok den Russiske er også OK emballeret.

Den Russiske ambassade er tegnet af Jens Vilhelm Dahlerup til Otto Mønsted, der på det tidspunkt (1899) var en af de rigeste personer i Danmark. Han holdt væddeløbsheste, og avlede skotske jagt hunde på matriklen og i garagen stod landets dyreste bil. Arkitekten Jens Vilhelm Dahlerup var en af de mest indflydelsesrige arkitekter på sin tid, han tegnede bla. D'Angleterre, Ny Carlsberg Glyptoteket, Statens museum for kunst og Dronning Louises bro. Ingen ambassader er i øvrigt fredede på grund af den diplomatiske immunitet, underordnet om bygningen måtte være af vital kulturhistorisk betydning.


Vi har kaldt denne tur State of exception / Undtagelses tilstand, med reference til den tyske filosof og jurist Carl Schmitt. Den engelske titel for at medtage den dobbelt betydning, at det også er statens undtagelses tilstand. Vi sluttede turen på Kastellet, hvor der denne dag blev afholdt hærens 400 år jubilæum. Stedet var fyldt med tanks og pansrede mandskabsvogne, børn med bazookaer, fadøl og pølser. Et ganske absurd scenarie, der lignende en undtagelsestilstand, som vi ikke kunne have trippet os til i et manuskript.


Carl Schmitt (1888 – 1985) var filosof og jurist og en central person i det 20 århundredes rets-og politiske filosofi. Schmitt var den centrale jurist under nazismen, han forsvarede hitlers overtagelse af magten og brug af undtagelsestilstanden med argumentet; ”Føreren beskytter loven”. Schmitt mente at ideen om diktatur er blevet miskrediteret og at diktatur er implicit når magt blev udøvet også i demokratiske stater.

Et aktuelt eksempel er at den danske stat med Forsvarets Efterretningstjeneste (der i øvrigt holder til på Kastellet) som middel kan overvåge og aflytte alle borgere uden retskendelse, hvis landet er i krig. Hagen er at siden 1988 har skiftende regeringer ikke ville oplyse om Danmark var i krig med henvisning til rigets sikkerhed. Senest i juni 2014 erklærede forsvarsministeren så undtagelsesvist at staten ikke pt. var i krig. Svaret faldt for at undgå yderligere spekulationer i forlængelse af den seneste tids overvågningsskandaler. Det peger på at undtagelsestilstanden er implicit, også i den danske stats magtudøvelse.

Læs Dagbladet Informations artikel om gåturen her; www.information.dk/508923

Monday, September 01, 2014

State of Exception/ Undtagelsestilstand

Til Copenhagen Art Week har vi lavet en gåtur, der udforsker det internationale diplomati. Vi skal kigge på ambassader og på de undtagelser for loven, som gælder disse afgrænsede territorier. Vi skal gå ad Ho Chi Minh Stien og filosoffen Carl Schmitt bliver ikke forbigået i tavshed.
Vi har inviteret Palle Roslyng-Jensen, lektor ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet til at gå med og fortælle om diplomatiets historiske rødder.

Tid: Lørdag d. 6. september kl 14.00 -16.00. 

Mødested: foran Østerport station.
Vel mødt!

Monday, October 21, 2013

By og læring i Vanløse

Vi var en god flok af Vanløsebeboere, nogle gennem mange år, kunstnere og andre. Her går vi forbi det første stop på ruten, Isafold. Villaen blev fra 1903 brugt som skole for de yngste. Villaen blev indrettet med 2 klasselokaler og en gymnastiksal. Børnene brugte den gamle "Bygård" lige overfor som legeplads.


En af de særlige ting ved Vanløse er den lokale kaffebar, med ostemadder og kaffe til OK priser.


Vanløse skole åbnede i 1915, hvorefter Isafold blev lukket. Der var en kraftig tilflytning til området og i perioder var der på skolen op mod 2000 børn. Ovenfor et billede fra skolengården med en hylde vi spekulerer på monstro er til gårdvagtens kaffe.


En energieffektiv tilbygning fra 2012 til Vanløse skole, tegnet af Dorte Mandrup og landskab ved 1:1. Både landskab og hus virker fint integreret i de eksisterende bygninger, samtidigt med at de har kant og er samtidige.


En bagsidesti, der bliver flittigt brugt ved siden af det nye byggeri.


Lige på den anden side af villavejen ligger Hyltebjerg Skole, med fin, omend meget slidt 50'er arkitektur. Skolen blev oprettet 1956 da Vanløse skole var blevet overfyldt.


Pavillion med ovenlys og plantebede ved Hyltebjerg Skole.

 Vi kom forbi en del klassisk 50'er boligbyg, med altaner.


Fra 1972 holdt Hovedstadens Pædagogseminarium til i disse funkis bygninger, der oprindeligt blev bygget som cykelfabrik.


På vejen oplevede vi et dejavu, da ovenstående bygning minder meget om en i Sydhavnen. Set på turen der hed Gerningsstedet.























En fin urban ad hoc detalje med simple midler

.
Krisen er bestemt ikke gået henover Vanløse, her fra et storcenter i Vanløse centrum hvor byggeriet er gået i stå.


Katrinedals Skole blev bygget i 1934 og er tegnet af Kaj Gottlob (også kendt fra Langebro og Brorfelde observatorium). Skolen er tegnet som aulaskole, og var da den blev bygget pædagogisk foregangsskole med bl.a. skolehaver og lejrskole. Inger Merete Nordentoft; Modstandskvinde under 2. verdenkrig, folketingsmedlem mm. var skolens 2. skoleinspektør, da hun i 1946 fik barn udenfor ægteskabet vakte det debat, hvilket ledte til at man måtte bygge en ny skole; Rødkilde Skole for andelen af forældre, der var forargede og deres børn.


Den runde skolegård er også et solur og bliver brugt af de mindste elever..

Tuesday, October 08, 2013

By og læring i Vanløse

Tid og Sted: Lørdag den 12. oktober. Kl 11. Vi starter ved Vanløse Kulturhus.

På denne tur skal vi se på skoler og læringsarkitektur. Intet sted spiller arkitekturen så direkte sammen med samtidens billede af hvad mennesket bør dannes til som i skolearkitekturen. I Vanløse startede det med en stor villa til bydelens relativt få børn som brugte den nærliggende bygård som legeplads. I takt med bydelens vækst kom en række nye såkaldte aulaskoler til, bygget efter de seneste arkitektoniske principper. På flere skoler var man pædagogisk helt i front og var blandt de første der indførte skolehaver og mere frie undervisningsformer.

Turen er en del af udstillingen ”Gå Løs”, kurateret af Louise Trier.

Wednesday, June 06, 2012

Retten til rummet

Frederiksstaden, Amaliehaven, kl. 11 søndag den 10. juni.

Vi laver en serie af gåture som vil undersøge, hvad der konstituerer et byrum. Gåturene tager udgangspunkt i det latinske begreb civitas, den sociale krop som udgør borgerne, der er samlet af gensidig forpligtelse og ret til at agere som en del af fællesskabet. Ideelt set har denne aftale sit eget liv, der skaber et offentligt rum hvor disse interaktioner finder sted. I den forbindelse vil vi også forholde os til konkrete handlinger, som civil ulydighed og modstand, netop med udgangspunkt i, at det offentlige rum vi kender, ikke er et udsagn for civitaens kollektive krop.

Kulturgeograf, filosof og performer Erhard Paul Meier vil tage os med på en tur igennem Frederiksstaden, der som samlet plan med fælles æstetiske normer, akser, horisonter og erindringssteder byder på stadig aktuelle meditationer over „det offentlige“ mellem statsraison og råderum. Mens Indre By synes forbeholdt konsum og gilde, kan Frederiksstaden opleves som læseværdig socialskulptur, som et affektivt kraftfelt mellem individuel og kollektiv transformation, der stadig byder på frirum til at kritisk belyse også det fragmenterede civilsamfunds mere fundamentale virkemåder.

Vel mødt.

Gåafstand

Tuesday, May 08, 2012

Mønstersamfundet 

En film af Gåafstand.
År 2039. Byen er blevet forladt. De anlagte parker har fået lov til at vokse vildt. Den eneste adgangsvej til Tingbjerg er lukket og moserne omkring har gjort adgang til området vanskelig. En gruppe arkæologer sætter sig for at udforske området. De finder en optagelse, hvor arkitekten Steen Eiler Rasmussen fortæller om sin vision med stedet. Via billeder fra overvågningskameraerne rekonstruerer de dele af byens levede liv og årsagerne til stedets affolkning. Mønstersamfundet er en film om forholdet mellem vision og hverdag.

Se filmen på Visit Tingbjerg, 11. maj - 23. juni 2012. Fernisering 11. maj kl 16 - 20. Vel Mødt
www.visittingbjerg.dk