Sunday, September 04, 2011

Nokken


Vi mødtes med Gunhild Witt, Arkitekt maa, der sammen med Carsten Hoff har været med til at lave en lokalplan for Roklubområdet.


Området er skabt ved opfyldning


og er i dag en helt unik oase ud mod vandet, her plænen ved AROK
Udviklingsplan for roklubområdet (2,3 Mb Pdf )kan downloades her. Kort fortalt handler planen om at sikre den lidt klondyke agtige stemning samtidigt med at give roklubberne muligheder for at forbedre deres faciliteter. Et muligt problem som liige kan anes på billedet ovenfor, er at der bygges meget høje boliger bagved som vil "overvåge" området, hvilket vil fjerne noget af intimiteten.


Roklubbens nuværende klubhus, trænger til fornyelse.

Indgangen til Haveforeningen Nokken
Fælleshus og stjerneobservatorium.
Betty Carlsson tidligere forkvinde for Nokkens haveforening gav os en levende beskrivelse af foreningens historie, særlige fællesskab og dilemmaer i dag.
Der bygges og udvikles stadigt.
Området var oprindeligt en samling skure for fiskere, noget af den oprindelige identitet findes stadigt.

Byen trænger sig på.

Monday, August 15, 2011

Nokken, hvad er det?


Nokken ligger tæt på byen på en meget naturskøn grund mellem Amager fælled og de massive bebyggelser på Islandsbrygge. Nokken har eksisteret siden 1930’erne, og startede ud som et lille fiskerleje med selvbyggede huse. Siden hen har området udviklet sig til en haveforening, med forskellige typer af små huse, hvor en del af haveejerne bor der hele året rundt. Arealet ejes af Københavns kommune og haveforeningen har ikke nogen formaliseret lejekontrakt og eksistere derfor også på et usikkert grundlang. Vi skal mødes med Betty Carlsson tidligere forkvinde for Nokkens haveforening. Hun vil vise os sin have, fortælle os om Nokkens historie og måske give os et indblik i hvorfor og hvordan stedet har kunne overlevet så længe. Arkitekt Gunhild Witt vil
indledningsvis fortælle om planerne for Roklubområdet, det område der støder op til Nokken.

Tid: Søndag den 4. September, kl. 14
Mødested: Foran Amager Ro- og kajakklub, Islandsbrygge 66a, 2300 Kbh. S.
Turen arrangeres i forbindelse med udstillingen, Terms of Belonging på Overgaden Institut for Samtidskunst.