Turen
tog afsæt i at ambassader udgør en juridisk og territorial undtagelse i byen. Helt konkret gælder den stats regler, som ejer
ambassaden i samspil med Wiener konventionen om diplomatiske
relationer fra 1961.
Vi havde inviteret Palle Roslyng-Jensen, lektor
ved Saxo Institut, Københavns Universitet, til at gå med og
fortælle om ambassadernes opståen og historie.
Vi startede på den Amerikanske ambassade. Den åbnede i 1954 og er dermed bygget på højden af McCarthyismen (1950-54). Den er ifølge en af arkitekterne Ralph Rapson, bygget efter Bauhaus principper, hvilket dog ikke er åbenlyst når man ser den. Oprindeligt var ambassaden et kulturhus med offentligt bibliotek og jazz koncerter – hvilket var en del af strategien under den kolde krig om at inddrage kulturen som blød magt. I dag er bygningen i nogen grad fortificeret.
Gennem
Garnisons kirkegården får man et andet blik på ambassaden. Den
Amerikanske og den Russiske ambassade støder begge op til
kirkegården.
Vores rute blev ændret af en nyopført mur...
og vi endte i stedet på Ho Chi-Minh-Stien. Navnet stammer fra ca. 1970 hvor slagordet, "Ho-Ho-Ho-Chi-Minh", blev benyttet under demonstrationer mod den Amerikanske ambassade. Det forlyder også at diplomater, der skulle diskret fra den ene ambassade til den anden, brugte stien under diverse internationale kriser under den kolde krig. Stien har karakter af en hyggelig og stemningsfuld smutvej
...men med
kraftigt adgangsbegrænsende remedier på den ene side.
For
enden af Ho Chi-Minh-Stien kommer man til den Britiske ambassade, der
er en af de mest befæstede ambassader. Interessant nok var
ambassaden tyskernes tilholdssted under 2. verdenskrig.
Ok
den Russiske er også OK emballeret.
Den Russiske ambassade er tegnet af Jens
Vilhelm Dahlerup til Otto Mønsted, der på det tidspunkt (1899) var
en af de rigeste personer i Danmark. Han holdt væddeløbsheste, og
avlede skotske jagt hunde på matriklen og i garagen stod landets
dyreste bil. Arkitekten Jens Vilhelm Dahlerup var en af de
mest indflydelsesrige arkitekter på sin tid, han tegnede bla. D'Angleterre, Ny
Carlsberg Glyptoteket, Statens museum for kunst og Dronning Louises
bro. Ingen
ambassader er i øvrigt fredede på grund af den diplomatiske
immunitet, underordnet om bygningen måtte være af vital
kulturhistorisk betydning.
Vi
har kaldt denne tur State of exception / Undtagelses tilstand, med
reference til den tyske filosof og jurist Carl Schmitt. Den engelske
titel for at medtage den dobbelt betydning, at det også er statens
undtagelses tilstand. Vi sluttede turen på Kastellet, hvor der denne
dag blev afholdt hærens 400 år jubilæum. Stedet var fyldt med tanks
og pansrede mandskabsvogne, børn med bazookaer, fadøl og pølser.
Et ganske absurd scenarie, der lignende en undtagelsestilstand, som
vi ikke kunne have trippet os til i et manuskript.
Carl
Schmitt (1888 – 1985) var filosof og jurist og en central person i
det 20 århundredes rets-og politiske filosofi. Schmitt var den
centrale jurist under nazismen, han forsvarede hitlers overtagelse af
magten og brug af undtagelsestilstanden med argumentet; ”Føreren
beskytter loven”. Schmitt mente at ideen om diktatur er blevet
miskrediteret og at diktatur er implicit når magt blev udøvet også
i demokratiske stater.
Et
aktuelt eksempel er at den danske stat med Forsvarets
Efterretningstjeneste (der i øvrigt holder til på Kastellet) som
middel kan overvåge og aflytte alle borgere uden retskendelse, hvis
landet er i krig. Hagen er at siden 1988 har skiftende regeringer
ikke ville oplyse om Danmark var i krig med henvisning til rigets
sikkerhed. Senest i juni 2014 erklærede forsvarsministeren så
undtagelsesvist at staten ikke pt. var i krig. Svaret
faldt for at undgå yderligere spekulationer i forlængelse af den
seneste tids overvågningsskandaler. Det peger på at undtagelsestilstanden er implicit, også i den danske stats
magtudøvelse.
Læs Dagbladet Informations artikel om gåturen her; www.information.dk/508923
