Botaniker
og samlingsmedarbejder Olof Ryding viste os rundt i Statens Naturhistoriske
Museum, herbariet, som for nyligt blev flyttet til Priorparken under opbygningen
af det Naturhistoriske Museum. Billedet er af Ole Worms historiske samling
og den vender vi lige tilbage til, når vi fortæller om herbariet.
Priorparkens
hvor herbariet nu ligger er opkaldt efter H.P.Prior, grundlæggeren af NKT. Prior
var Sønnesøn af skibsrederen af samme navn, der grundlagde DFDS. Mellem de to
erhvervsmænd kom sønnen Lauritz Prior, uddannet på kunstakademiet ved H.W.
Bissen. Selve parken er opført i 1951-54 med tilskud fra Marshall-hjælpen. Området er moderne og rationelt opført. De præfabrikerede betonelementer er dog ornamenteret over en form af forskallingsbrædder hvilket ellers kun sjældent ses. Fabrikken blev opført efter de dengang nyeste principper; den såkaldte kontinuerlig produktion hvor råvarer kom ind i den ene ende og de færdige kabler kom ud i den anden.
Anlægget
står overraskende intakt og helstøbt selvom andre firmaer har taget over.
De store træer og bevoksningen understreger tiden og giver indimellem området
landskabelige kvaliteter.
Olof
Ryding bød os velkommen i det, der er verdens 23. største Herbarium med planter
fra alle dele af verden.
Hver
kasse indeholder planter fra én hylde i de tidligere skabe og hylder på
naturhistorisk museum.
Herbariet
huser også en betydelig frø samling.
Og træstykker.
De
røde mapper indeholder eksemplarer som har dannet grundlag for navngivning og
dermed klassifikation af planterne. Denne mappe er særligt interessant da den
er samlet af den svenske naturforsker Peter Forsskål på ekspeditionen sammen
med Carsten Niebuhr til Arabien i 1761-67. Forsskål var en af Carl von Linnés
elever. Forsskål døde på ekspeditionen. De 7 kasser med prøver af flora og
fauna fra rejsen, indsamlet af Forskål, blev sendt til København af Niebuhr men
fik lov til at stå uåbnede i tre år indtil den hidtidige professor i
naturvidenskab Ascanius blev udskiftet af Struensee. I mellemtiden var meget
desværre gået tabt.
Ole
Worm opbyggede en stor samling i sit raritetskabinet, som på dette tidspunkt
var på mode blandt Europas bedre borgerskab. Det store museum blev kendt som
Museum Wormianum, og var landets første museum. Objekterne skulle informere
OG fascinere. De blev også kaldt kunstkamre og her mødes botanikken og kunsten
altså for alvor. Før flytningen af herbariet indgik, de becirklede objekter
også i Herbariets samling.
En
arbejdsplads i Herbariet. Herbarier i hele verden bytter dubletter så deres
samlinger bliver mere komplette. Her er kommet et eksemplar svøbt i en etiopisk
avis, klar til at blive klæbet op med papirstrimler på syrefrit papir.
I
gamle dage konserverede man planter ved at dyppe dem i kviksølvclorin, deraf
dødningshovedet. I dag nøjes man med at fryse dem ved -40 grader.
På vejen tilbage mod Brøndbyøster station passerede vi Vestvolden der blev opført 1888-92 som et ca. 13 km langt voldanlæg vest for København, strækkende sig fra Køge Bugt i syd til Utterslev Mose i nord. Det var ifølge Wikipedia Danmarkshistoriens største anlægsarbejde indtil opførelsen af Storebæltsforbindelsen.
Turen er gået i forbindelse med udstillingen, The Cloud Document af Pia Rönicke på Overgaden Institut for Samtidskunst. Tak til alle der var med for godt selskab og samtaler!
