Vi kortlægger byers planlægning og forandring gennem en række gåture og diskussioner. -- Gåafstand is a walking group that collectively explores our environment and state of mind through the lenses of art and urban planning. By Pia Rönicke & Nis Rømer.
Saturday, June 05, 2010
Udgrænset - Velfærdsinstitutioner i Bispebjerg og NV
Bispebjerg Hospital er indviet i 1913. Det er tegnet af Martin Nyrup, der også var arkitekten bag Københavns Rådhus.
Stilen er skønvirke med stor vægt på det bygningsmæssige håndværk og detaljer i udførelsen.
Hospitalet første del består af en hovedbygning og 6 pavilioner. Anlægget er symmetrisk og i en skala, der gør rummene intime og imødekommende. lys, luft og natur skulle bidage til helbredelsen.
Det omkringliggende haveanlæg, er tæt integreret med hospitalet. Oprindeligt var der frugttræer og urtehaver imellem bygningerne så man var delvist selvforsynende.
Senere tilbygninger til hospitalet, var af gradvist ringere kvalitet. Fra bygning L (1956-63)...
...til psykiatrisk skadestue der oprindeligt er opført i 1968, som decideret discount byggeri.
Havearkitekt C. Th. Sørensen tegnede flere parker og de fleste af gårdanlæggende i de nye ejendomme og sociale boligbyggerier i NV og Bispebjerg.
Han siger ”At de fleste af de haveanlæg anlagt i forbindelse med etagehuse er anlagt som fine haver med græsplæner, træer og blomster, men uden mulighed for at børnene kan boltre sig”. En praksis han gjorde op med.
Flere af boligerne har rigtig høj kvalitet også æstetisk, som dette -hvor C. TH. også har tegnet gårdanlæget.
I 1920’erne var boligsituationen desperat i København, hvilket medførte at Københavns Kommune bl.a. byggede tre etageejendomme på Tomsgårdsvej. Lejlighederne var små, 1-2 værelses uden bad og varmt vand.
I 1980’erne blev det praksis i distrikt psykiatrien at sende psykisk syge tilbage i egne boliger, mange blev henvist af Københavns Kommune til de små et værelseslejligheder i de kommunale ejendomme på Tomsgårdsvej.
Københavns Kommune solgte i 1994 sine 20.000 lejligheder.
Kommunen har henvisningsret til en 1/3 af boligerne i de almennyttige byggerier, bl.a. boliger fra Foreningen Socialt Boligbyggeri i Bispeparken.
På Tomsgårdsvej 17-19 udleverer københavns kommune lægeordineret heroin. Beslutningen om at placere centret her er bl.a. begrundet med at "en stor del af patienterne har bopæl i København NV-området". Hvilket til dels er en konsekvens af boligpolitikken.
En anden begundelse for placeringen er at "lejemålet på Tomsgårdsvej er ledigt og kan lejes til en konkurrencedygtig pris". Relationen mellem institutionen og dens udformning og arkitektur er fraværende.
På grunden ved siden af opføres nu et nyt bibliotek, der var kompensation for placeringen af Ungdomshuset på Dortheavej.