Monday, November 22, 2010

Byvardring i Albertslund 1968 og 2010

Vores tur til Albertslund den 1 oktober 2010 tog udgangspunkt i byvandringen, som metode og undersøgelsesform af urbane strukturer og nye byer. Denne tur var også gåafstands 5 års tur, og måske en manifestation af at det forsat er relevant at gå, gennem byen, i samtale, af stier, igennem nabolag, på tværs af græsplæner, over murene, gennem tunneler og se op og ned på hvad der er og ikke er.

Turen blev guidet af Ydre Nørrebro Kultur Bureau og bl.a. fortalt af Finn, Kirsten og Ninna. I 1968 foretog en række kunstnere såkaldte dérives i de nybyggede områder i Albertslund. Sammen med nogle af kunstnerne fra dengang gik vi turen igen.




Vi starter på torvet i Albertslund. Hvor Finn Thybo Andersen præsenterer os for fotodokumentation fra 68-turen af en bydel der på det tidspunkt var sprit ny.



Når man ankommer med S-toget går man ned i byen, og derefter bevæger man sig rundt via stier og tunneller, i et lavt byggeri hovedsageligt bestående af rækkehuse i et og 2 plan.

"I den såkaldte Fingerplan fra 1947, forestået af arkitekten Peter Bredsdorff, søgte man at lægge retningslinjer for Københavns udbygning langs fem udløbere (fingre) fra bymidten. Albertslund på Roskildefingeren fik sin dispositionsplan i 1957; bebyggelsen syd for jernbanen blev opført 1963-66 efter planer af Peter Bredsdorff og Knud Svensson og fik stor betydning for lignende byggerier i danske byer. Gadenettet er retvinklet, den kørende og gående trafik er adskilt, og den varierede tæt-lave boligbebyggelse af overvejende små gårdhuse er udformet som et alternativ til højhus- og parcelhusbyggeriet. " (Den Store Danske)



Denne mangel på horisontlinie gør at man godt kan føle sig lidt desorienteret og miste retningssansen.



Her ses en af kanalerne, som er baseret på opsamlet regnvand.

Albertslund er bygget op som en haveby, inspireret af den engelske bevægelse Garden city movement som blev dannet i 1898. Hvor intentionen er at ha et afbalanceret forhold mellem bo-områder, industri og landområder.



Her er nogle af rækkehusene langs kanalen. Hvis man kigger nærmere på det næste billede, kan man se ændringer i husenes overfladestruktur.



Husene er belagt med eternit, hvor det ser ud til at der senere er blevet lagt træ brædder hen over, måske er pladerne ved at erodere, de grønne svampedannelser tyder på det.



En række af etage-husene er allerede blevet renoveret. Denne bebyggelse er iblandt dem. Det har dog haft en kæmpe effekt på huslejen som har udsigt til at stige op imod 50 %. Fra at være forholdsvise billige boliger , er huslejen på feks en 3 værelses, 90 kvm2 lejlighed oppe i over 10.000 kr. efter endt huslejestigninger.



Langs kanalen og etagebyggerierne, ligger et lille supermarked og en kinesisk restaurant.



De eneste "mødesteder" vi har set uden for bymidten.



Vi forsætter langs kanalen, som også ledte os ud af bo-området og ind i et lille vildnis.



Her ses bakken som oprindelig blev skabt ud af den overskydende jord fra den udgravede by.



Fra det grønne areal bevæger vi os ind mod gårdhusområdet.



Det modulære system som Albertslund er bygget på viser sig her. Egentlig mimer det et parcelhus-område ganske meget, men i stedet for at være enkeltstående huse på egne grunde, mødes disse huse, ikke i lige rækker, men forskudt, så det bliver skabt et indre rum imellem dem.



Gårdhusene, har hver et privat område, en lille gårdhave afskærmet af et træhegn, hvor indgangen i huset vender ud mod gaden. Her er det muligt at få et smugkig ned i haverne fra en græsforhøjning.



Fra denne side er det muligt at se ned til heste, geder og kaniner. På en flot efterårsdag som denne ser Albertslund eksemplarisk ud. Hvis man ser bort fra slidte huse og de forholdsvis mennesketomme stier.



Hvilke muligheder rummer Albertslund er det stadigvæk et alternativ til et byliv med alt for høje huspriser? Eller stiger priserne også her i takt med renoveringer af et byggeri som i sit udgangspunkt ikke er konstrueret af bæredygtige og holdbare materialer.
Hvordan står det til med socialiteten her, måske er Albertslund stadigvæk et eksperiment som skal prøves af?