Standard

Gåturen Standard tager afsæt i, at der de seneste 50 år er sket tæt ved en fordobling i antal kvadratmeter bolig pr indbygger; fra 29m2 i 1960 til 52 m2 i 2011. Idéen om det gode liv har forandret sig i takt med at levestandarden er steget og det kan aflæses meget direkte i vores boliger. Turen blev gået i udkanten af Holbæk, hvor man tæt på hinanden kan finde gode eksempler på almene boliger fra 70erne, 80erne og 90/00erne samt helt nye parcelhuse fra 2015.

Turen starter i Bernts have, der er 383 almene boliger tegnet af Henning Larsens tegnestue og opført mellem 1997 og 2004.

Huslejen på almene boliger fastsættes alene ud fra omkostningerne for drift og vedligeholdelse, der er ingen profit og det sikrer en rimelig husleje. Kommuner har anvisningsret til nogle af boligerne og der er bl.a. to bofællesskaber til udviklingshæmmede i bebyggelsen.

Boligerne har en skarp profil.

Ovenfra ser man dog tydeligt byplanens geometriske runde former. Planen deler ikke bare en formel lighed med Ebenezer Howards diagram for havebyer, men har også en række indholdsmæssige ligheder. Målet er en relativt tæt bebyggelse i samspil med naturen.

Diagram lavet af Ebenezer Howard (1850-1928), den engelske grundlægger af The Garden City Movement.

Mellem husene er der plantet æbletræer.

Ordentligheden er i top og alt står hvor det skal. Tyverisikringen af bordet ovenfor giver dog den poetiske bivirkning at man sidder med fødderne i en blomstereng. Flisen til en engangsgril er gennemtænkt.

På fælleden mellem Bernts have og Ladegårdsparken findes en række fine nyttehaver.

Ved denne indgang til Ladegårdsparken er der øjne i himlen.

Ladegårdsparken er almene boliger opført i 1973-1978. Tagetager er opført i 1992 og hele komplekset er moderniseret 2015. Der er 912 lejemål og der bor ca. 2.000 mennesker. Gavlmalerierne er lavet af medlemmer af Grønningen. Det er et eksempel på storskala byggeri lavet med præfabrikerede betonelementer.

Den overordnede plan, der slanger sig gennem landskabet er formelt opfindsom og byggeriet manifesterede velfærdssamfundets visioner i den sidste del af det 20 århundrede med idealer om lighed og socialt engagement. Ladegårdsparken har både stor skala og intimitet, og er som sådant en fin byplan.

Husene blev det dog bygget for billigt og var derfor ikke så attraktive for arbejdere og middelklassen, der hellere ville bo i parcelhuse med flere kvadratmeter og egen have. Det ledte til længere perioder med sociale problemer og en kort overgang med ghettostatus. Helhedsplanen fra 2015 har løftet hele området betragteligt med altaner, energirenovering, solceller og meget mere. Området kan nu, måske for første gang, indfri ambitionen om at tilbyde store, billige boliger af god kvalitet også til folk, der ikke har mange penge.

Parken mellem bygninger er lavet af landskabsarkitekterne SLA i 1997 med fokus på et varieret forløb med bakker og blomstrende træer.

Opbevaringsrummene er i gadeniveau og flere vinduer er dekoreret af beboere udadtil.

Detalje; Busk følger belægning.

Knudskov-, Allé- og Kikhøjparken er en tæt og lav bebyggelse, opført som almene boliger i perioden 1982 til 1987. I afdelingen findes 807 lejemål. Ventetiden er 2 år+.

Tæt-lav bevægelsen opstod i starten af 1970’erne, som en modreaktion på storskala byggerier som f.eks. Ladegårdsparken. Kritikken af den sociale segregering i de almene boligområder, medførte krav om mere overskuelige fysiske omgivelser og nærhed beboerne imellem. 

Forbilledet for Knudskovparken er købstaden med smalle snoede gader og huse i varieret højde. Idéen var at bo tæt på hinanden og i tæt kontakt med naturen, derfor den begrænsede højde på byggeriet. Ligesom i Ladegårdsparken og Bernts have er bilerne parkeret i udkanten af byggerierne.

Ingen biler og mange gode legepladser gør at stedet er ret ideelt for børn.

Torpet med videre er en række nyopførte parcelhuse. Et privatejede parcelhus er danskernes foretrukne boligform, og de udgør godt 40% af de 2,5 millioner danske boliger. 

Lokalplanen giver mulighed for 88 nye boliger og foreskriver nogle ret specifikke krav bl.a. røde tegl og saddeltag til dele af bebyggelsen. Det har visse steder ført til ganske uopfindsomme huse. Hvor der er sket stor formmæssig innovation i det almene byggeri gennem de sidste 50 år, er dele af parcelhusbyggeriet stort set uforandret. 

Hvis garagen er den vigtigste åbning mod gaden kan det føre til fortificering. Sammenlignet med de almene boligområder mangler der legepladser og fælles byrum i området. 

Standard er en gåtur og udstilling på Værftet i Holbæk i forbindelse med kunst og kultur arrangementet Holbæk i Pinsen. Udstillingen er lavet af elever ved Kunsthøjskolen i Holbæk.