Vi kortlægger byers planlægning og forandring gennem en række gåture og diskussioner. -- Gåafstand is a walking group that collectively explores our environment and state of mind through the lenses of art and urban planning. By Pia Rönicke & Nis Rømer.
Tuesday, October 16, 2007
refshaleøen
Sammen med kunstakademiets grundskole satte vi os for at udforske Refshaleøen. Vi blev dog afsporet inden vi kom så langt - ud i et område som knapt kan have et navn. Inden da kom vi forbi denne omvendte Malmstrøm; et hul under vandet hvor der med stor kraft strømmer vand ud.
Dette træ er lige på kanten til at være et offentligt, men området generelt er et af de steder hvor man finder flest vilde æbletræer og mange forskellige sorter. Disse var dog ikke helt gode spiseæbler (endnu). Pia lavede lidt yderligere research på æbler og giftgrunde. Bortset fra at det er væsentligt at skylle æblerne, skal man også tænke på, at selvom det ikke er store mængder af giftstoffer, der kan opsamles i æblerne, så er det også en faktor hvor mange man spiser.
Nogen gange kan det være svært at afgøre om man er på inder- eller ydersiden af et hegn, det mærkes især her i området fordi overgangene mellem offentlige og private områder til tider er flydende.
Vi blev venligt inviteret indenfor til demonstration af et kunst projekt om at genskabe Twintowers i fuld størrelse i røg. Kort fortalt kastes en gigantisk firkantet stålramme påmonteret en række røgkanoner ud fra ca 400 meters højde. Røgsporene vil midlertidigt tegne bygningens konturer.
Associationer flyder frit og materialiseres nogle gange på bedste vis: både Edgar Allan Poe og Jules Verne skrev om malmstrømmen, og mytologiserede frit udfra en virkelig strøm på Lofoten i Norge. Peter Madsens selvbyggede ubåd åbner for tanken om en realisering af Jules Vernes verdensomsejling under havet.
Vi gætter på at pilehøjen på kanten til rensningsanlægget Lynetten har med Phytoremediering at gøre; en oprensningsteknik, der udnytter, at planter kan optage tungmetaller fra jorden.
Se flere billeder på denne wiki
Friday, September 14, 2007
Grøndalskvarteret og videre
Vi startede ved Fuglebakke station et ganske funky stykke DSB arkitektur og fortsatte langs med sporene ned mod Flintholm station der også er helt OK. Mellem de to stationer kan man forsvinde ind i et grønt univers.
Vi troede at vi havde fundet en cykeltrailer i en busk, men den viste sig at indeholde et mobilt hjem komplet med rullemadras og paraply så vi trillede den tilbage og gik videre. Der er vist en hjemløs der plejer at campere her.
Gennem huller i hegnet var der adgang til G13 som vist tidligere tilhørte Københavns energi og var vandværk og materialeplads. Stedet har ikke stået tomt længe og bygningerne er i fin stand.
Fra toppen af en bygning der fint kunne blive til en koncertsal er der god udsigt over bydelen.
Det er et frodigt område -et figentræ groede på pladsen, vi spekulerede om man kunne bygge et drivhus op omkring det for at frugterne kunne nå at blive modne. Lige bagved ligger skolehaverne og bag de høje hegn kunne man skimte bugnende æbletræer.
Videre langs med banen fandt vi et helt særligt kolonihave kvarter godt gemt væk.
vi blev inviteret indenfor, træet bugnede af de saftigste blommer, vi fik lov til at plukke og spise alle dem vi ville men man kunne knapt se at vi havde være der da vi var færdige.
Monday, August 27, 2007
Grøndalskvarteret og videre
Vi mødes søndag den 9. September kl. 11 ved Fuglebakken station (ved Borups Allé), for at undersøke Grøndalskvarteret og deler af Vanløsekvarteret. Jeg har tenkt mig at vi starter med at gå rundt på den store grunnen som ligger på adr. Grøndalsvænget Allé 13 ved Fuglebakken og fortsette langs bane området forbi Skolehavene, Flintholmstation og så får vi se hvor vi ender. I efterårets ånd skal sanke og høste bær og frugt som vi finner på vår tur. Vedhefter linket til ungdomshusets hjemmeside der de beskriver aktionen som de planlegger for at okkupere huset på Grøndalsvænget Allé 13 i oktober http://www.aktiong13.dk.
Turen er planlagt af Annette Sletnes
Turen er planlagt af Annette Sletnes
Tuesday, August 07, 2007
Tømmergraven, skibbroen, sydhavnen
Det første der mødte os efter at vi gik rundt om hjørnet fra shoppingcentret, var en trailer park af autocampere. En god detalje var hvordan betonsvinene var domesticeret med imprægneret træstakit.
Vi mødte Hartmut, der har en husbåd liggende og hørte fra en af de andre beboere om hvordan grundpriserne var skudt i vejret i området, om hvordan Københavns Havn har solgt ud af de fleste grundarealer til vandet og gør meget lidt for at der kommer et levende havne miljø, og om hvordan ejendomsforholdene er temmeligt komplicerede ud til vandet.
Lidt længere ude så vi bl.a. denne veltrimmede græsplæne med et tårn af affald i baggrunden fra Uniscrap.
og en mere autentisk trailerpark atmosfære....
udsigten siger lidt om at det er her det sner hvis man kan lide at kigge kraner.
Allerede inden vi kom frem til graffitimuren kunne man dufte spraymalingen, der var heftig aktivitet.
Jorden er forurenet over det hele herude, men det her må være en af de flotteste blomsterenge midt i København.
Monday, July 23, 2007
Tømmergraven, skibbroen, sydhavnen
Næste gåtur er i et hjørne af Sydhavnen med små lommer af stilstand og gammel industri midt i et af byens pt mest aktive byggeområder. Alle er velkomne.
Tid: Søndag den 5 August kl 15:00
Sted: Rundkørslen for enden af Fisketorvet
Se kort over mødested her
Gåturen er en del af workshoppen, "Byen i andres liv" arrangeret af Johanne løgstrup under thinking metropolis lab.

Monday, May 14, 2007
Nordhavnen
Space is fundamental in any form of communal life; Space is fundamental in any excersise of power. Michael Foucault
Det er måske passende at starte med en strategi, der ikke virker; fald i med omgivelserne og sid helt stille. Konsekvensen af neoliberal byudvikling bliver stadigt tydeligere; ensretning og social skævvridning. De mest markante fristeder trues af rydning med magt, men ligeså mange steder bliver flydende forvandlet til kedelige forstadsforlængninger uden liv.
Byen bliver indimellem et direkte billede, eller karikatur på forhold i samtiden; ved indgangen til Nordhavnen finder man flere store pensionsselskaber ..og de, der nok ikke er sikrede på den anden side af banen.
Der findes dog stadigt mange steder i København, som er skæve og særprægede og har modstået ejendomsmarked og normalisering, Nordhavnen er et af dem.
et godt eksempel på usentimental brug af billige materialer. Vi spekulerede over at hvis det ikke er eternit, er det sikkert asbestplader, der er blevet tilovers fra en sanering.
æbletræer langs vandet
Vi var en 10-12 personer afsted på gåtur, her nogle på vej ud af Kattegatvej. En stor del af Nordhavnen er industri og afhegning. Efter 9/11 blev der også i Danmark strammet op på lovgivningen til fordel for politi og til skade for civile rettigheder. En tiltagene var øget afskærmning af havneområder. Visse steder kan man blive tiltalt efter terror paragraffer for at kravle over hegn for at finde en god fiskeplads.
Vi mødte en beboer på området, der venligt lukkede og igennem et indhegnet område efter at have fortalt lidt om Nordhavnen. Det er pt ejet af Københavns Havn og der er en lokalplan der siger at Nordhavnen skal bruges til havnerelateret aktiviteter. Nogle firmaer er her dog selvom de alene importerer et eller andet og som sådant ikke har noget med havnen at gøre. Når/ hvis kommunen overtager og lokalplanen ændres kan alt ske.
mellem ca kl ca 10 og 12 kan man få friskfanget fisk; torsk og rødspætter der stadigt spræller, gå til den yderste havn det er turen værd.

Monday, April 23, 2007
Nordhavnen
Rygterne svirrer om huller i hegnet klippet af lystfiskere, camping, selvbyggede skure, arkitektur som billedet ovenfor og store investeringsplaner, vi cheker Nordhavnen ud:
Søndag 13 maj kl 12 og mødes ved Nordhavn station.
lidt info
Arealerne ved Århusgade stammer fra opfyldinger ved århundredeskiftet og har tjent som et kombineret havne- og industriområde - bl.a. har havnen huset Nordisk Film og våbenfabrikken Dansk Industri Syndikat (Riffelsyndikatet), som var udsat for sabotage under besættelsen.
Det store opfyldte område nord for Frihavnen er skabt ved modtagelse af byfyld gennem de sidste 30-40 år. Her står endnu den store hal, der blev brugt til at støbe tunnelelementer til Øresundsforbindelsen.
Subscribe to:
Posts (Atom)