Tuesday, May 19, 2009

Fremfør beviset

I forbindelse med udstillingen ”Os Dem Demos” arranger Gåafstand 3 ture, der tager udgangspunkt i anti-terrorpakkerne og forholdet til den dømmende, lovgivende og udøvende magt. Vi vil forholde os konkret til anti-terrorpakkerne og magtens instanser, ved at befinde os i det offentlige rum, -synlige, -sårbare og spørgende. Vi ønsker at stille spørgsmål ved de konsekvenser lovgivningen har for vores handlerum og retssikkerhed som borgere og kunstnere.

På den tredje tur gik vi mellem domstolene i København. Sammen med dagens vært juristen Thomas Bugge stillede vi spørgsmålet: I hvor høj domstolene har en selvstændig rolle og hvordan fungerer magtens tredeling i Danmark historisk og i dag?


Ved Byretten gennemgik vi definitionen af terror. Definitionen er på flere områder uklar, hvilket kan medføre vilkårlighed og mulighed for politisk misbrug.

Der er med terrorpakkerne blev givet mulighed for telelogning, snifferprogrammer, hemmelige ransagninger mv der alle griber ind i privatlivets fred. Disse er underlagt domstolskontrol. Men en opgørelse fra 2006 viser at ud af 3572 anmosdninger har domstolen efterkommet 3477. Det betyder at politiet får ok fra domstolene i 97,9 procent af tilfældene.

Samtidigt må man konkludere at de øgede beføjelser til politi og PET, som var begrundet i anti-terror, bruges i vidt omfang til ikke terror relaterede sager.

Ved landsretten diskuterede vi bl.a. udlændinges status i relation til terrorlovgivningen. En af ændringerne giver lette adgangen til at kunne udvise personer af landet uden domstolsprøvelse. Det kan ske ved at PET indstiller til justitsministeren at en person skal udvises hvorefter justitsministeren retter en indstilling til integrationsministeren, der træffer afgørelse.

Tunesersagen er et eksempel, hvor der ikke præsenteres nogle beviser. PET vælger at hemmeligholde deres beviser for "at beskytte deres kilder og samarbejdspartere". Det er altså blevet muligt i Danmark at fratage folk deres grundlæggende rettigheder og frihed uden at skulle fremføre beviset -såkaldt hemmelig retspleje.


Ved Højesteret diskuterede vi domstolenes rolle og retssikkerhed mere generelt. De øgede beføjelser til indgreb i den enkeltes privatliv synes ikke at blive dæmmet op af domstolene. Balancen mellem den enkeltes frihed og statens muligheder for at kontrollere og straffe er rykket.
Med uklare og omfattende terrordefinitioner kan fredelig civil ulydighed omfattes af terrorparagrafferne og dermed begrænse mulighederne for at handle politisk til skade for demokratiet.

Foto: Mette Thagaard

Monday, February 23, 2009

Efterretninger

I forbindelse med udstillingen ”Os Dem Demos” arranger Gåafstand 3 ture, der tager udgangspunkt i anti-terrorpakkerne og forholdet til den dømmende, lovgivende og udøvende magt. Vi vil forholde os konkret til anti-terrorpakkerne og magtens instanser, ved at befinde os i det offentlige rum, -synlige, -sårbare og spørgende. Vi ønsker at stille spørgsmål ved de konsekvenser lovgivningen har for vores handlerum og retssikkerhed som borgere og kunstnere.

Efterretninger
Den anden gåtur til Os Dem Demos tager udgangspunkt i Københavns gader hvor kamera overvågningen allerede foregår. Vi vil tage udgangspunkt i overvågningskulturen som både konkret og den forestillede overvågning og hvordan det påvirker vores handlerum. Vi foreslår deltagerne at gå med en 'klap for øjet', som en metafor for kameraets enøjethed, men som også synliggør os som mistænkelige karakterer i gadebilledet. Birgitte Kofoed Olsen, jurist og vicedirektør ved institut for menneskerettigheder var vores guide.

Turen er dokumenteret som lyd og kan downloades her.
(1 time 06 minutter, 79 MB)
. I lydmontagen finder du et væld af information om overvågning.
Du kan også høre et interview vi gav til en temaudsendelse om overvågning på P1 her.


Turen startede på Strøget. I forbindelse med den planlagte opsætningen af 200 kameraer på strøget og i centrum af København udtaler Vicepolitiinspektør Michael Agerbæk: "Det er en helt ny verden for Københavns Politi, og det her er blot de første skridt. Hvor det ender, er ikke til at sige."


Birgitte Kofoed Olsen fortæller om omfanget af videoovervågning i Danmark; 300.000 overvågningskameraer er i brug i dag og sikkerhedsbranchen sætter nu 50.000 kameraer op om året.


I 2007 skete der ændring af TV overvågningsloven. Butikker, banker og diskoteker må nu overvåge facaden samt op til 10-15 meter væk, hvilket på gågaden svarer til hele gaden og alle der færdes der.


Landsretten: Hvis politi og PET skal have data om hvem vi har talt, mailet ellers smsset med, så kræver det en retskendelse. Men mht hvor vi flyver hen, hvad vi låner på biblioteket og indholdet af de fleste offentlige registre kan PET få oplysninger uden dommerkendelse.


Datatilsynet er den myndighed der tilser at persondataloven overholdes. Tilsynet er også klageinstans. Før skulle videoovervågning godkendes af datatilsynet. Det skal det ikke længere.


Nørreport; perronerne er overvågede, det samme med s-togene. Kameraerne på stationen er koblet til en overvågningscentral i Esbjerg.

Turen blev gået søndag den 15. februar med start fra Københavns rådhus.

Thursday, February 19, 2009

Anti-terrorens arkitektur

I forbindelse med udstillingen ”Os Dem Demos” arranger Gåafstand 3 ture, der tager udgangspunkt i anti-terrorpakkerne og forholdet til den dømmende, lovgivende og udøvende magt. Vi vil forholde os konkret til anti-terrorpakkerne og magtens instanser, ved at befinde os i det offentlige rum, -synlige, -sårbare og spørgende. Vi ønsker at stille spørgsmål ved de konsekvenser lovgivningen har for vores handlerum og retssikkerhed som borgere og kunstnere.

Anti-terrorens arkitektur
På den første tur, der foregik i bus, har vi kigget på de administrative instanser, som indgår i udøvelsen af anti-terror lovgivningen. Det være sig; Udlændingeservice, Politi, PET og andre instanser, der er pålagt at udmønte anti-terrorpakkerne. Omkring 50 personer deltog i turen. Arkitekt Merete Ahnfeldt-Mollerup var guide sammen med Nis Rømer.


Christiansborg var udgangspunkt for busturen. Som reaktion på 9/11, vedtog et flertal i folketinget i 2002 anti-terrorpakken og lavede siden en række tilføjelser til loven i 2006. Terrorpakkerne gav udvidede beføjelser til især PET og Politi, men betød samtidigt indskrænkning af en række civile rettigheder for den enkelte borger.
Arkitektonisk var Christiansborg allerede da den blev bygget utidssvarende. Snarere end at udtrykke den ny tids folkestyre afspejler arkitekturen enevælden og monarkiet, som man netop med demokratiets indførelse ønskede at bryde med.


Højesteret. Mest bemærkelsesværdigt er det at magtens tredeling i adskillelsen mellem den lovgivende, dømmende og udgivende magt her er ophævet arkitektonisk. Højesteret er fysisk bygget sammen med Christiansborg. Der findes i Danmark yderligere ikke nogen forfatningsdomstol. Domstolene har dermed kun begrænset mulighed for at kontrollere love og lovgiverne og sikre borgernes rettigheder.


Østre landsret blev oprindeligt bygget som operahus og først i 1919 ombygget til retssal. Fighters+Lovers blev idømt 6 måneders fængsel ved landsretten for at støtte FARC og PLFP, sagen er nu anket til højesteret.


Kasteller er tilholdssted for Forsvarets Efterretningstjeneste.
Forsvarslovens § 17, stk. 1 nr. 1 lyder som følger: ”Under krig eller andre ekstraordinære forhold kan forsvarsministeren uden retskendelse træffe foranstaltninger som omhandlet i grundlovens § 72 over for telefonsamtaler, postforsendelser og anden kommunikation” Forsvarsloven tillader med andre ord, at forsvarsministeren i ”krig eller andre ekstraordinære forhold” i hemmelighed kan iværksætte overvågning og aflytning af landets borgere.


Terrorhegnet i Nordhavnen er opsat efter det forestillede ændrede trusselsbillede post 9/11. Hegnet strækker sig endeløst og lukker næsten hele området af for offentligheden. Trusselsvurderingerne bag er hemmelige og kan derfor ikke anfægtes offentligt.


USAs ambassade er et af de steder hvor anti-terroren får sit mest direkte arkitektoniske udtryk. Oprindeligt et sted hvor man ville promoverer åbenhed og frihed, nu er der anti-terror blomsterkummer, hegn og overvågning. Grim, men sikker som en stor tysk avis skrev om den nye amerikanske ambassade i Berlin.


Efter en korruptionsskandale blev flygtningestyrelsen med Orwellsk newspeak omdøbt til Udlændingeservice. PET kan uden retsindblanding sammen med serviceorganet administrativt afvise ansøgere, de mistænker for terror. Arkitektonisk springer spejlglasset i øjnene sammen med overvågningskameraer på facaden. Væggene er, forlyder det, så hvide på grund af grafitti og følgende gentagne overmalninger. Historisk var dette et af de fattige områder i København.


Hullet asfalt og byggeri af begrænset kvalitet præger området ved Glasvej. Den såkaldte Glasvejssag resulterede i domme for at planlægge terror på hhv 7 og 12 års fængsel ved retten i Glostrup i oktober 2008. Sagen er anket til Landsretten.


Terrorens og anti-terrorens normalisering ses afspejlet i det byggede miljø. PET ligger i et villakvarter.


Til forveksling ligner PETs hovedkvarter hovedsædet for en computervirksomhed. Middelmådig mainstream arkitektur muligvis med lidt højere persienne frekvens.


Vi serverede rullepølse og snaps på gæsteparkeringspladsen.


Politiet mødte senere talstærkt op til frokosten og registrerede alle deltagere uden at der dog forelå noget lovbrud.


Politigården var sidste stop på turen. Den er opført i nyklassicistisk stil af arkitekten Hack Kampmanm, Aage Rafn og andre -et fint udtryk for magtens arkitektur, der står ved hvad den er.

Turen blev foretaget i bus lørdag den 14. februar 2009.
Synspunkterne i denne blog er alene udtryk for Gåafstands holdning.

Saturday, February 07, 2009

Os Dem Demos


I forbindelse med udstillingen ”Dem Os Demos ”arrangerer vi 3 (gå)ture, der tager udgangspunkt i anti-terrorpakkerne og forholdet til den dømmende, lovgivende og udøvende magt. Vi vil forholde os konkret til anti-terrorpakkerne og magtens instanser, ved at befinde os i det offentlige rum, -synlige, -sårbare og spørgende. Vi ønsker at stille spørgsmål ved de konsekvenser lovgivningen har for vores handlerum og retssikkerhed som borgere og kunstnere.

Anti-terrorerens arkitektur
På den første tur, der foregår i bus, vil kigge på de administrative instanser som indgår i udøvelsen af anti-terror lovgivningen. Det være sig Udlændingeservice, Politi, PET og andre instanser, der er pålagt at udmønte anti-terrorpakkerne. Vi vil også overveje hvordan anti-terroren aktualiseres i byrummet gennem for eksempel terrorsikring af bygninger.
Tid: Lørdag den 14. februar kl 11.30 -13.30 (vi kører præcist)
Sted: Busholdepladsen ved Christiansborgs slotsplads (ved Slotskirken)
Med Merete Ahnfeldt-Mollerup (arkitekt, Ph.d.)
Tilmelding er nødvendig på info@publik.dk


Efterretninger
Den anden gåtur tager udgangspunkt i Københavns gader hvor kamera overvågningen allerede foregår. Vi vil også besøge nogle af de områder hvor Politi og Københavns kommune har planer om at placere overvågningskameraer. Vi vil tage udgangspunkt i overvågningskulturen som både konkret og den forestillede overvågning og hvordan det påvirker vores handlerum. Vi foreslår deltagerne at gå med en 'klap for øjet', som en metafor for kameraets enøjethed, men også synliggør os som mistænkelige karakterer i gadebilledet.
Tid: Søndag den 15. februar kl 13
Mødested: Trappen til Københavns Rådhus, på rådhuspladsen
Med Birgitte Kofoed Olsen, jurist og vicedirektør ved institut for menneskerettigheder.


Fremfør beviset
På den tredje tur ønsker vi bl.a. besøge en domstol i København. I den forbindelse vil vi stille spørgsmål til anti-terrorpakken og dens indvirkning på retsstaten. Vi vil lave en form for høring, hvor de medvirkende på gåturen får mulighed for at spørge ind til anti-terrorpakkens betydninger. I hvor høj grad har domstolene en selvstændig rolle og hvordan fungerer magtens tredeling i Danmark historisk og i dag?
Tid: 22. februar kl 13
Mødested: Foran Københavns byret; Nytorv 25, København K
Med: Thomas Bugge (jurist)


På gåturene vil vi medbringe guider; en form for samtalepartner, som har en viden ud over den vi besidder som borgere. Turene foregår i en uformel tone.

Vel mødt
Nis Rømer og Pia Rönicke