Fra Metrostationen ved Lergravsparken og tur rundt i Amager strandpark / Søndag den 23 april 2006, i gråvejr.

Amager strand som plejede at være Københavns helt specielle paradis, er nu blevet overtaget af et kæmpe lortehul af en kunstig strand. Amager strand som måske var lidt ubehjælpsom tidligere, den lidt for lavvandede/ildelugtende strand blev dog nydt af mange og især af det glade Helgoland folk.
Helgoland (1925-1994) (det turkise grønne badehus med friluftsbadning for børn og separate afdelinger for mænd og kvinder) var indbegrebet af charme og et københavnsk svar på den mærkeligste Sydhavskyst. Efter dagens dejlige solbadning kunne man sidde i cafeen med de farvede lamper og opservere flyene der landene og lettede. Lugten af salt blandet med vindmøller, den store blå gastank, kunne transporterer en til et andet sted. Men Helgoland måtte vige for den kunstige strand, og blev revet ned sensommeren 2004. Efter sigende skal der bygges et nyt badehus som erstatning for Helgoland, men man kan stadigvæk ikke se skyggen af det ude på den nye Amager strand.
På vores gåtur fandt vi også andet godt: Luksuslejligheder (med enkelte defekter/smuldrende mursten og rådne vinduer), noget der lignede bunkere ved den nye strand, men vist nok er omklædningsrum og toiletter. Det maritime ungdomshus, tegnet af arkitektkontoret PLOT, lystbådehavnen og Pias pølser (vi mener at der her kunne være grundlag for noget kaffelatte salg). Ta selv ud og kig, og prøv den nye strand, og hvis du bliver træt af det så gå tilbage mod Lergravsparken metro station, du krydser Amagerbanen, gå et smut ned af den og her træder du så ind i en helt anden verden.

Næste gåtur

Den første forårs gåtur bliver søndag den 23 april kl 11 fra Lergravsparkens metro, vi kigger bl.a . på Amagerstrandpark hvordan det har påvirket området og kysten langs Amager
vel mødt

Organiseringer, Frederikshøj og videre

Sammen med Fri Klasse gik vi en tur i Hf Frederikshøj. Der er et historisk tidspunkt fordi der netop nu er ved at blive vedtaget en lokalplan for området der eller i juridisk forstand har levet i undtagelsestilstand siden først i 1920erne hvor de første beboere indtog området. Vi mødtes med Birthe og Jens der begge bor i området, og hørte bl.a. fra Jens hvordan de første beboere havde byggget huse af trækasser fra Ford og Citroên i nærheden. Bilerne blev sendt til sydhavnen i store trækasse af prima træ. En næsten symbolsk sammenblanding af de ting der har skabt grundlaget for byen som vi kender den i dag: billisme, industrialisering og boligmangel.













Birthe fortalte om hvordan den lave husleje gjorde at de kunne have en høj service i foreningen bl.a. var der en ordning med barselsmad i de første uger - hvor beboere lavede mad til nye forældre. Legaliseringen truer dog de særlige kvaliteter der er i foreningen og man risikerer at området ikke kan holdes fri for spekulation, noget der hidtil har været undgået ved at have et internt prissystem, der tager afsæt i husenes materialeværdi. Samtidigt sker der det som ofte sker i sådanne områder at det lukkes for udefrakommende, da der ikke længere er eksterne ventelister.













Hvor HF Frederikshøj er ekstremt velorganiseret med en masse engagerede og politisk bevidste beboere, der nærmest har lavet deres eget samfund er situationen noget anderledes i det der i folkemunde hedder Lorterenden og Guldkysten i nærheden. Det er ikke lige til at se om området er ved at gå i opløsning eller blive bygget op, det hele sker sikkert samtidigt.













I dag hvor alt synes at gå op i friværdi og spekulation til en grad hvor ethvert landskab eller bybillede ses med et "rovdyrs blik" og indskrives i spekulation om gevindst og økonomiske muligheder eller mangel på samme er det vigtigt at der findes geografier der laver huller i kapitalens normalisering og ensretning. Gåturen satte på mange måder en række meget aktuelle forhold om eksklusion, sociale rettigheder og organiseringer på spidsen og hvordan byens udformning og organisering spiller en vigtig rolle i dette.

Fields og fælleden

Shopping som en naturtilstand synes at være den underliggende agenda ved Fields (Shopping centret) vi ledte efter tegn på personlige modifikationer eller anderledes uintenderet adfærd i centret, men fandt meget lidt; en manequin med bukserne trukket halvt ned, anderledes frivole spor fandt vi på fælleden. Om sommeren ser man tit nøgne mænd og kvinder dukke frem af buskene på fælleden, det bliver der lidt mindre plads til efter at der bliver bygget golfbane på en stor del af arealet, måske kunne man i respekt for stedets historie indføre nøgen homogolf når det kommer så langt.

Fields & Fælleden

Næste gåtur: Lørdag d. 25 feb, kl 11 ved Ørestad station
...over Center Boulevard kan man komme til Indvej, og måske helt ud til Skydebanevej. Hjemmeværnet og måske hæren, har skydebane og sprængningsområde der.

og så er der en losseplads. Ud til vandet er der en god udsigt til Tippen. Og der skal altså bygges golfbaner og flere boliger. Bl.a er der mulighed for et par 80 m højhuse, som Kastrup Lufthavn er stærkt imod. Men det er vist mere i den retning, fra Fields henimod VestAmager, nogle af de bygninger der ligger der er Telias og andres serverbygninger. Der kan vi nok desværre ikke komme ind, det ser ellers helt vildt ud, sådan et server rum.

Den anden reting er der amager strand, men det er en meget meget lang tur, på den anden side af Kalvebod fælled. Med et fantastisk fugle udkigstårn. Nå der kan vi gå ud hvis vi bare vil ha natur.
Jon

banearealet ved Nørrebro station

Gemt bag Føtex ved Nørrebrostation, ligger det største ubenyttede område på Nørrebro, det er både fantastisk og underligt siden Nørrebro er det tættest befolkede område i København. Grunden er ganske vist forurenet da det er et gammelt DSB område, men det er et godt sted for at kigge på byens bagside - eller gøre ting der ikke skal ses.....
-se kort over turen her
nis

Næste gåtur

Er lørdag den 28. januar 2006, kl 11.00 og starter fra hjørnet af Borgmestervænget og Mimersgade på Nørrebro, (tæt ved Nørrebro Station) vi følger skinnerne på DSB arealet så langt ud som muligt, vel mødt.

Kastrup Lufthavn

Lufthavnen er et af de største sammenhængende privatejede område i København, en transportvej der kun har en ud og indgang og som ikke er beregnet på at blive set fra andre synsvinkler. Et shoppingcenter og et dereguleret område med høj sikkerhed og overvågning, en bobbel af ultraliberalisme. Vi gik langs med ydersiden for at kigge om bag facaden og se hvordan området grænser op til byen og landet udenfor. Gået den 3. dec. 2005.

Se kort over gåturen her

Kastrup Lufthavn

Næste gåtur er lørdag den 3. december. kl. 10. hvor vi mødes ved DSB billetsalget i lufthavnen og vil gå rundt om (noget af) Kastrup lufthavn.

læs mere om lufthavnen her:
http://www.cph.dk/CPH/DK/OmCPH/Historie

Sydhavnen d. 13/11/05

se kort over gåturen her

Byen i byen. Den 13/11/05

Ved baneområdet ml. Vesterbro og Kalvebodbrygge gemmer sig et området der både rummer beboelse og industri. Det virker lidt som om tiden har stået stille her.
Vi startede ved dybbølsbro station, og endte op ved gang-tunnelen, der førte os ud til Enghavevej.

Ørestaden

København gåture/Gåafstand/Fra Ørestad til Islandsbrygge/Gået den 24/09/05 og den 16/10/05/Gået af Nis Rømer og Pia Rönicke.

Vi startede fra Islandsbrygge station. Udgangspunktet var at vi skulle følge metroen ud mod Ørestaden, for at se på noget af det byggeri som er på vej eller er blevet opført. Vi var begge kommet af sted uden kamera, men blev klar over det var vigtig at dokumenterer området lige nu, hvor det stadigvæk er under konstruktion.

I anden omgang tog jeg toget ud til Ørestad station. Det var blændende efterårsvejr.
Denne gang skulle jeg opleve ruten den anden vej. Jeg startede med M-huset, som for nylig er opført af tegnestuen PLOT. M-huset har vist nok fået sit navn efter husets form fra fugle perspektiv. Den ene side af huset består hovedsagligt af vinduer, hvor man kan se ind i lejligheder der både ligger i 1 og 2 plan. Huset er en kulisse for en film der ikke er lavet endnu. Der er en scene i denne film som minder meget om en scene fra Jac Tati’s film Play Time. Der er flere kulisser i filmen og flere scener der udspiller sig på en gang i de forskellige glasbokse. Myre menneskerne har travlt med hverdagen små trivialiteter.
Kameraet er klart, men kun alt for sendt finder jeg ud af at der næsten intet batteri er tilbage. Fuck, hele vejen ud til Ørestaden for a ta billeder, endnu enggang bliver billedesetionen udsat.
Jeg beslutter mig alligevel for at forsætte ind mod byen til fods.




se kort over turen her